Hovedet er sort. Pronotum har mere eller mindre udbredt mørkt midtparti og brungule sider. Dækvingerne er brungule, hver med en stor sort plet bagtil, som normalt lader sømmen og sideranden fri. Følehornene er sorte med brungul rod. Benene er brungule, ofte dog delvist mørkere.
Hovedet er meget smallere end pronotum. Pronotum har en meget fin midtfure, baghjørnerne er stumpvinklede og afrundede. Rodgruberne har spredt og ofte noget utydelig punktur, rodpartiets midte er ikke punkteret.
Dækvingernes striber er ret fine, 3. stribemellemrum har bag midten et indstukket punkt.
:Ligner især Almindelig moseløber (Acupalpus meridianus), som dog adskiller sig ved at pronotum har tydelig midtfure og kraftigere punkteret rodparti, også på midten. Derudover er pronotum kraftigere tilsmalnet bagud og næsten ensfarvet sort eller brunsort. Dækvingernes striber er lidt kraftigere end hos Bredrygget Moseløber. Foto i høj kvalitet: danbiller.dk/beetle/4079
Rødhalset Moseløber (Acupalpus flavicollis) adskilles ved at have ensfarvet rødgult pronotum. Derudover er benene lysere gule og 3. stribemellemrum har ikke et instukket punkt bag midten. Foto i høj kvalitet: danbiller.dk/beetle/4078
Vores 2 Trichosellus-arter kan måske ligne lidt ved første øjekast, men de adskiller sig på flere punkter. Blandt andet er dækvingernes sorte plet anderledes formet og/eller svagere afgrænset. Derudover er pronotum lidt anderledes formet, med tydeligere midtfure og kraftigere punkteret rodparti: danbiller.dk...Trichocellus
Udbredelse
:Arten er kendt fra alle dele af landet og er almindelig.
Hvornår ses den?
:Kan findes året rundt, men ses i størst antal i foråret.
Tidsmæssig fordeling
af Bredrygget Moseløber baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
