Figur 1. Tegning af de tre grå/sorte myrearter: 1. Sort Slavemyre; 2. Mosemyre; 3. Grå klitmyre. Bemærk det tydeligt saddelformede indtryk på Grå Klitmyre.
:Arbejder: 4,0-6,5 mm. Grå Klitmyre er en mat gråsort myre med en tæt hvid/gul behåring der giver den en silkeagtig, grålig farve. Forkroppen har et fladt saddelformet indtryk.
:En gråsort myre som umiddelbart ofte forveksles med Sort Slavemyre og Mosemyre. Set i profil er forkroppens saddelformede indtryk længere nede end hos end hos disse arter. I forhold til Sort Slavemyre er den lidt lysere, og behåringen er tydeligt tættere på hele kroppen. Især på overdelen af forkroppen er forskellen tydelig. I forhold til Mosemyren er strukturen ikke blank og glinsende, som hos Mosemyren og behåringen er betydeligt tættere.
Udbredelse
:Den lever i de jyske heder og i klitterne langs den jyske vestkyst, samt på Læsø.
Hvornår ses den?
:Fra tidligt forår på solrige dage, hele sommeren og til sent efterår på lune dage.
Tidsmæssig fordeling
af Grå Klitmyre baseret på Naturbasens observationer:
:Reden bliver gravet direkte i sandet uden nogen overbygning. Kun et eller ganske få huller og enkelte arbejdere, der løber ind og ud af hullet, afslører redens eksistens. Undertiden anlægges reden under sten eller trærødder, men æg og yngel er som regel godt gemt af vejen i modsætning til hos Sort Slavemyre. Det er en meget hurtig myre, som man ser løbe enkeltvis jagende efter smådyr, døde insekter, eller den finder lidt nektar hos klittens blomster.
Levested
:Grå Klitmyre lever fortrinsvis i de meget sandede vestjyske klitområder, hvor den lever steder med mindre tæt bevoksning af Sandskæg, Sand-Hjælme m.m. Den forekommer også helt ude i den hvide klit med meget spredt og sparsom vegetation, hvor ingen andre myrearter trives, på grund af det meget skiftende mikroklima.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
