:Almindelig Kvistlav har bladformet thallus (løv), der kan være lidt tiltrykt substratet. Løvet har rosetformet udbredte flige, som ligger tæt og i reglen er oppustede hen imod enderne.
Fligenes ender er i reglen i lidt tilbagerullede læbeformede strukturer, der kaldes læbesoraler. Disse læbesoraler er dækket med et melet lag af af soredier, som er ukønnede, vegetative spredningsenheder for laven.
Løvets overside er mat eller svagt skinnende og hvid-lysegrå.
Løvet underside er sortbrunt af et "barklag". Der er ingen rhiziner (hæftetråde), men laven fæstes til underlaget ved, at barklaget vokser fast til dette; tilhæftningen er dog forholdsvis løs.
Apothecier (frugtlegmer) er sjældne; de har brun skive.
:Den væsentligste forvekslingsmulighed er med Finger-Kvistlav www.fugleognatur.dk/gallery... , der har samme opbygning og struktur. Men Finger-Kvistlav kendes ret let på at have mindre rosetter med mere opstigende, næstet cylindriske, fingerformede flige, der ender med et, næsten ikke opsprukkent kuglerundt soral-hoved af melede soredier.
En indikatoradskillelse med Pd er i reglen ikke nødvendigt. Men ved reaktionen bliver Almindelig Kvistlav tydeligt gul og Finger-Kvistlav kun svagt eller slet ikke gul.
Et par andre sjældne arter har ikke de velafgrænsede soraler for enden af løvet flige, som Almindelig Kvistlav og Finger-Kvistlav har.
Udbredelse
:Almindelig Kvistlav er yderst almindelig i hele landet, måske bortset fra centrum af de større byer.
Hvornår ses den?
:Året rundt.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Kvistlav baseret på Naturbasens observationer:
:Den sædvanlige lavbiologi, hvor en sæksporesvamp snylter på alger eller cyanobakterier; i denne slægt drejer det sig om grønalger af slægten Trebouxia.
Levested
:På både sten, træ og andet substrat. Men Almindelig Kvistlav vokser i surt miljø, og er bl.a. blevet mere almindelig p.g.a. regnvandets forsuring, som i Danmark tidligere mest skyldtes svovlforbindelser (svovlsyre-dannelse), men nu i højere grad skyldes dannelse af salpetersyre p.g.a. tilførsel af de såkaldte NOXer fra især biltrafikken.
Man finder ikke Almindelig Kvistlav på beton og cement, også fordi disse substrater er basiske p.g.a. det høje kalkindhold.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
