:Den har bladformet løv, der kan blive indtil 7 cm i dia. og med lober, der i reglen er under 5 mm. brede. Løvets overside er grå-lysegrå. Der er i reglen mange soredier (yngleknopper) til stede,de dannes ud fra pseudocypheller, der ses som hvide prikker/linjer (åbninger) i løvet.
Løvet fremtræder typisk med lysegrå-hvide linjer af pseudocypheller i den mørkere grå flade.
Der er næsten aldrig udviklet apothecier (skiveformede frugtlegemer).
Thallus(løv-)randen har ofte et bælte af tætstillede soredier.
Den har ikke isidier (stiftformede ynglelegemer), som kendetegner den ret lignende Farve-Skållav.
:Den kan umiddelbart minde om Parmelia saxatilis (Farve-Skållav), men denne art har isidier (små stiftformede vækster) på oversiden, hvor P. sulcata har soredier (ses som små melede klumper). Begge arter har pseudocypheller.
Udbredelse
:Meget almindelig på egnede voksesteder i hele landet.
Hvornår ses den?
:Året rundt
Tidsmæssig fordeling
af Rynket Skållav baseret på Naturbasens observationer:
:Den sædvanlige lavbiologi. Formeringen er oftest ukønnet med soredier (yngleknopper, der rummer både svampehyper og symbiotiske grønalger), da kønnet formering med frugtlegemedannelse (apothecier) er sjælden.
Levested
:Den vokser i reglen på bark af levende træer, men kan også træffes på sten.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
