Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann
  • Fotograf: Leif Knudsen
    Foto: Leif Knudsen
  • Fotograf: Harald Dühmert
    Foto: Harald Dühmert

Kendetegn

: Den har skopeformet thallus (løv), som er flødefarvet til lysegråt og næsten glat til varierende vortet. Den danner ofte tydeligt afgrænsede ovale eller cirkelformede bevoksninger, som dog ikke er skarpt afgrænset af en vækstzone (prothallus).

Frugtlegemerne (apothecierne) er næsten altid talrige og dominerende bevoksningerne. De har tykke,

thallusagrtige mere eller mindre tynkede rande; skiverne er bleg- til nøddebrune, ikke eller kun med svag pruina (dugget-melet belægning).

Brun Kantskivelav er den almindeligste art i et kompleks, hvor det er nødvendigg med mikroskopering af tværsnit af hymenium (sporedannende lag på apothecieskiven) og apotheciets kanter for en helt sikker bestemmelse. Det han også være nødvendigt at bruge forskellige test-reagenser, hvor nogle er ret besværlige at have med at gøre, og endda ret giftige.

Brun Kantskivelav
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Yvonne Engmann

Forveksling

: Mikroskopering og test-reagenser er nødvendige for en 100 pct. sikker artsbestemmelse. Men man kan få en ret sikker feltbestemmelse ud fra følgende inden for slægten Lecanora-Kantskivelav:

(Dugget Kantskivlav har udpræget dugget-pruinøs skive, som den i reglen kan kendes på)

Man går ud fra følgende:

Thallus skorpeformet, på træ, uden soraler (områder af afvigende kulør i løvet, hvor der dannes ynglelegemer: soredier); apothecieskiver uden eller næsten uden pruina (melede belægninger).

A1:

Thallus gult til gulgråt, i reglen uden frugtlemer, rødt med Klorin: Bleggul Kantskivelav.

A2:

Anderledes: til B:

B1: Thallus i reglen ikke særlig gulligt. Altid mange frugtlegemer. Ikke Rødt med Klorin. til C:

B2: Thallus med grønlige eller gullige toner. Ikke rødt eller orange med Klorin.

C1: Kulsort skive: Sortfrugtet Kantskivelav.

C2: Brun skive: til D

D1: Thallus ringe udviklet

D2: Thallus altid veludviklet: til E

E1: Thallus rødt eller orange med Pd-reagens:

Her får vi Filtrandet Kantskivelav med 1-2,5 mm. spredtstillede frugtlegemer med lysebrun skive og grovkornet epithecieum (øverste lag på det sporedannende apothecium) - eller L. pulicaris med mørkebrun skive og 0,1-1 mm. store frugtlegemer.

(Pd er et vanskeligt håndterligt og carcinogent reagens, som kun må anvendes af fagfolk og under passende sikkerhedsforanstaltninger)

E2: thallus ikke rødt eller orange med Pd. Til F

F1: Epithecium (overste lag af apotheciet) kornet: til G

F2: Iepithecium ikke kornet: andre arter

G1: Frugtlegmer 0,2-2 mm. med snæver basis og bølget rand, især på poppel: L. rugosella.

G2: Frugtlegemer 0,6-1,2 mm. siddende, med jævn og hel rand: Brun Kantskivelav.

Udbredelse

: Almndelig-meget almindelig på egnede voksesteder.
Brun Kantskivelav - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Brun Kantskivelav baseret på Naturbasens observationer:
Brun Kantskivelav - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Brun Kantskivelav - månedlig fordeling

Biologi

: Med den sædvanlige lavbiologi.

Symbiosegrønalgen er arter fra slægten Trebouxmia.

Kønnet formering med sporer er almindelig.

Levested

: På glat løvtræsbark af f.eks. Ahorn, Spidsløn, unge Bøge o.s.v.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Lavflora - kompendium af Ulrich Søchsting 2001.

Lavar - en fälthandbok. Roland Boberg og Ingar Holmåsen.

Interpublishing Stockholm. ISBN: 91-86448-25-0

De senest indberettede arter i Naturbasen: