Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Philip Francis Thomsen
    Foto: Philip Francis Thomsen
  • Fotograf: Karin Olesen
    Foto: Karin Olesen
  • Fotograf: Karin Olesen
    Foto: Karin Olesen

Kendetegn

: I al fald før i tiden kendtes den under det folkelige navn " islandsk mos".

Løvet (thallus) er tæt buskformet forgrenet med flade lober) flige og indtil 12 cm. højt, men ofte lavere. Løvet har ofte fibriller i randen.

Farven er brunlig-olivengrøn, ofte med lysere partier; laven er i reglen rødlig ved basis. Undersiden er lysere end oversiden, ofte næsten hvidlig nedadtil.

Frugtlegemer ses sjældent i Danmark. De er randstillede og har en kant, der er af samme karakter som løvet.

Den gror på jord.

Islandsk Kruslav
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Gerth Nielsen

Variation

: Meget variabel m.h.t. størrelse, forekomst af fibriller m.v.

Forveksling

: Islandsk Lav er en karakteristisk og let kendelig art.

Søchtings Dansk Lavflora har en sjælden forvekslingsmulighed C. ericetorum, der især kendes på at have randstillede pseudocyfeller, hvor de er hovedsaglig fladestillede hos Islandsk Lav. Psudofyceller er områder på løvet, hvor barken er meget tynd, hvorved det bliver muligt med effektiv luftudveksling til de indre dele af løvet. De er tydeligt afvigende ved en anden, ofte lysere, farve end det øvrige løv.

Udbredelse

: Den er stadig ret al almindelig på egnede voksesteder i Midt-, Vest- og Nordjylland - ellers temmelig sjælden. - Den er gået meget tilbage som følge af luftforurening og kvælstofnedfald fra landbrug og trafik.
Islandsk Kruslav - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Islandsk Kruslav baseret på Naturbasens observationer:
Islandsk Kruslav - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Islandsk Kruslav - månedlig fordeling

Biologi

: Den sædvanlige lavbiologi, se f.eks. Klippe-Grenlav www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse .

Slægtens symbiosepartnere er arter fra grønalgeslægten Trebouxia.

Islandsk Krus-Lav ("islandsk mos")er spiselig og med højt næringsindhold, men dens indhold af lavsyrer gør den bitter. Det er langsommeligt og besværligt at reducere eller fjerne den bitre smag.

Den har været brugt som næringsmiddel bl.a. på Island i gamle dage - heraf navnet - hvor den efter sigende handledes i forholdet: 2 tønder islandsk lav = 1 tønde rug.

Den angives også at have antibiotisk virkning p.g.a. indholdet af lavsyrer, og har bl.a. været brugt mod luftvejsinfektioner, og bruges måske stadig til dette og andre medicinske formål.

Den indgår stadig i helsekost, men bør ikke samles i Danmark p.g.a. den begrænsede og vigende udbredelse.

Levested

: Den vokser op åben, næringsfattig bund i hede og klit.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Lavflora, Ulrik Søchting, Botanisk Institut 2002 ff. Intet ISBNNR.

Flora i Farver 2 Sporeplanter, M. Skytte Christiansen, Politikens Forlag 1978.





Lavar - En fälthandbok, Roland Moberg og Ingmar Holmåsen, Interpublishing, Stockholm 2008.ISBN 91-86448-25-0.

De senest indberettede arter i Naturbasen: