Laver er for de flestes vedkommende sæksporesvampe, hvis løv indeholder grønalger eller cyanobakterier, der leverer kulhydrat til laven fra deres fotosyntese. Hvor det er cynanobakterier, der kan foretage kvælstoffiksering, kan der også være tale om kvælstofforsyning til laven; dette er især aktuelt i relativ uforurenede områder med beskedent kvælstof-nedfald (heder, klitter, større skove)
Der er tale om en slags symbiose, men grønalgerne/cyanobakterierne får tilsyneladende ikke noget direkte ud af det, og må betragtes som lavens "arbejdsslaver" eller "tvangsarbejdere". De opnår dog nok i mange tilfælde en vis fysisk beskyttelse og kår-stabilitet ved at være indesluttet i lavens svammpevæv.
Langt de fleste laver er som sagt sæksporesvamp (sporerne dannes ved reudktionsdeling i sækformede skrukturer asci (ental ascus)), og de har som disse kønnet forplantning, hvor de kønnede spore dannes i frugtlegemerne, der ofte er skålformede og kaldes ascidier (samlinger af asci, sporesække), men kan også have andre former.
De kønnede sporer er spredningsenheder for laven, som andre svampesporer er. Men når en spore spirer, skal den ret hurtigt finde den rette symbiosepartner. Det fungerer ofte i praksis, men kan alligevel i mange tilfælde et problem for laven. - Derfor har de fleste laver ukønnede sporer (d.v.s. ikke fremkommet ved reduktionsdeling), som er små klumper indeholdende både svampehyfer og symbiosepartneren (grønalger og/eller cyanobakterier). Disse pakker kan være mikroskopiske (soredier samlet i større enheder, soraler) eller større (bl.a. isidier). Nogle gange er det små stykker løv, der rives løs og kan gro videre, hvis det lander et passende sted.
Den ukønnede formering med ukønnede sprer (ynglelegemer) spiller en stor rolle hos laver, og er den vigtigste, men ikke den eneste spredningsmåde.
For slægten Grenlav (Ramalina) er den involverede symbiosepartner arter af grønalgeslægten Trebouxia
Grønalgeslægter, der kan være involveret i lavsymbiose er bl.a. Trebouxia, Myrmecia, Apatococcus,Trentepohlia og Stichcoccus foruden den nævnte Trebouxia.
Involverede slægter af cyanobakterier er oftest en af følgende: Nostoc, Scytomena eller Stigonema.
Nogle, f.eks. arter af Skjoldlav (Peltigera) kan godt have både cyanobakterier og encellede grønlager involverede i symbiosen.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
