:Længde: 3,5-4 mm. Kroppen er sort eller brunsort, dækvingernes bagrand er normalt svagt lysere. Benene er ensfarvet gullige. Følehornene er rødgullige og ofte lidt mørkere mod spidsen.
Hovedet er lidt bredere end dækvingerne og meget bredere end pronotum. Øjnene er store, ca. så lange som tindingen. Halsen er meget smal. Pronotum er ca. så langt som bredt. Både hovedet og pronotum er kraftigt og tæt punkterede, sidstnævnte dog med en glat og ret bred længdestribe på midten. Dækvingerne er korte, noget firkantede og lidt længere end pronotum.
:Den største forvekslingsmulighed er Rugilus orbiculatus. Den har også store øjne, men den adskilles let ved at dækvingernes lyse bagrand er meget lysere og skarpere afgrænset end hos erichsoni. Desuden er dækvingerne bredere og hovedet derfor lidt smallere end dækvingerne, og benene har normalt tydeligt mørke lårspidser samt ofte også skinneben.
Vi har yderligere to arter (R. geniculatus og similis) med store øjne, men hos begge disse arter er hovedet smallere end dækvingerne og øjnene er lidt kortere end tindingerne. Desuden er de meget sjældne og geniculatus er ikke fundet i Danmark i nyere tid.
Rugilus rufipes kan ligne ved første øjekast, men den har blandt andet meget mindre øjne, mørkere ben og ensfarvede rødbrunlige dækvinger, som er længere. Desuden er den væsentligt større, idet den måler ca. 5,8-6 mm.
Udbredelse
:Almindelig og kendt fra alle dele af landet
Hvornår ses den?
:Arten kan ses året rundt. I vinterhalåret findes den ofte i stormopskyl efter højvande.
Tidsmæssig fordeling
af Rugilus erichsoni baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
