Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Karin  Freilev
    Foto: Karin Freilev
  • Fotograf: Benny Bjørneboe Larsen
    Foto: Benny Bjørneboe Larsen
  • Fotograf: Karin  Freilev
    Foto: Karin Freilev

Atlas

: Firebåndet Blomsterbuk overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 13-18 mm. Følehorn, hoved, pronotum og ben er sorte. Dækvingerne er sorte, hvert dækvinge med 4 gule pletter, hvoraf især de to midterste er tværbåndsagtige. De når dog ikke helt ind til dækvingesømmen. Hver gul plet er adskilte af sorte tværbånd.

Hannen er lidt smallere end hunnen og har følehorn der er lidt længere end dækvingerne. Hos hunnen er følehornene lidt kortere end dækvingerne.

Firebåndet Blomsterbuk
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Conny Bruun

Variation

: Sjældent kan dækvingernes gule pletter være sammenflydende, således at de sorte tværbånd er ufuldstændige.

Forveksling

: Når man først har bemærket dækvingernes i alt 8 gule pletter og sorte ben, er der ikke noget der kan forveksles.

Udbredelse

: Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig.
Firebåndet Blomsterbuk - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Juni-august. Topper i antal i slutningen af juli.

Tidsmæssig fordeling

af Firebåndet Blomsterbuk baseret på Naturbasens observationer:
Firebåndet Blomsterbuk - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Firebåndet Blomsterbuk - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler i stubbe og stammer af løvtræer, især på fugtig bund. Kendte værtstræer er blandt andet rødel, birk, eg og pil. Sjældnere bruges nåletræ som værtstræ. Arten har mindst en toårig livscyklus. Forpupningen finder sted i sommeren og de voksne dyr klækker i løbet af juni og juli. Ses ofte i færd med at søge pollen på blomster.

Levested

: Løvskove med dødt ved.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hansen, Victor, 1966. Danmarks Fauna 73 Biller XXII. Træbukke. G. E. C. Gads forlag, København.

De senest indberettede arter i Naturbasen: