:Nemoura flexuosa har som imago en kropslængde på 4,8-10 mm og en vingelængde på 6-10,3 mm. Kroppen er mørkebrun-sort og vingerne fladt sammenfoldede og lysegrå med sort nervatur. Benene er brune med lysere partier på lårene. Halenøkkerne er stærkt reducerede, og er derfor ikke synlige ovenfra.
Som nymfe i sidste stadie bliver arten 6-9 mm. Kroppen er næsten ensfarvet chokoladebrun, dog med en tynd lys midterstribe på rygpladerne. Første fodled er noget kortere end andet. Hovedet uden lys pandeplet og synlige biøjne. Halenøkker kun med hår i ledenderne, hvor de mangler på selve leddene. Arten er over meget af kroppen forsynet med kraftige børstehår, hvor de nok er mest synlige på lårene. Generelt har arten et mere bredt og kraftig udtryk end de andre Nemoura-arter.
:Arten kan forveksles med de andre danske arter i familien Nemouridae.
Som imagines skal arter af Nemouridae helst genitalie-bestemmes.
Som nymfe kan Nemoura og Nemurella kendes fra Amphinemura og Protonemura på manglen af gælleduske under pronotum. Nemoura kan kendes fra Nemurella på at første fodled er noget kortere end andet fodled, hvorimod de hos Nemurella er omtrent lige lange.
Nemoura flexuosa kan kendes fra de andre Nemoura-arter på at være kraftigt behåret (især på lårene) og relativt bred og kraftig i bygningen. Den kan med sikkerhed kendes fra de andre Nemoura-arter på kun at have hår i ledenderne af halenøkkerne, hvor de mangler på selve leddene.
Udbredelse
:Nemoura flexuosa er almindelig i Jylland, men findes også på Fyn og Sjælland. Især i Østjylland synes den meget talrig og udbredt.
Hvornår ses den?
:Hovedflyvetiden falder i april-maj, men enkelte individer forekommer i marts og juni. Nymferne kan ses fra det sene efterår, men de har sandsynligvis først en passende størrelse til artbestemmelse hen på vinteren.
Tidsmæssig fordeling
af Håret askeslørvinge baseret på Naturbasens observationer:
:Arten lever som skraber af alger, detritus og andet på grusbund og blandt visne blade. Den synes relativt følsom, hvad angår organisk forurening, og desuden kræver den gode strøm- og iltforhold.
Levested
:Den findes primært i mindre vandløb, der for det meste er mere eller mindre skovdækkede.
Trusler
:Organisk forurening, pesticid-forurening og hydrologiske forstyrrelser.
Wiberg-Larsen, P., 2019. Slørvinger 2015-2016. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.
Lillehammer, A. 1988. Stoneflies (Plecoptera) of Fennoscandia and Denmark, Fauna Entomologica Scandinavica Volume 21. 50-70.
Mortensen, K. 2020 Slørvinger. Natur og Museum.
Bundgaard, P. 2007 Fotonøgle til nymferne af de danske slørvinger.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
