:Zwicknia bifrons har som imago en kropslængde på 5,3-11 mm. Hunnerne er langvingede, og har vinger på 6,8-8 mm, mens hannerne har stærkt reducerede vinger på 0,5-0,8 mm. Kroppen er ret cylindrisk og sort. Vingerne er lysegrå med sort nervation og fladt sammenfoldede. Pronotum er ret smalt. Halenøkkerne er lange og stikker ud under hunnens vinger, mens de er fuldt synlige for hannens vedkommende.
Nymfen bliver 6-11 mm. Den slanke krop er oftest i forskellige nuancer af brun. Pronotum en smule bredere bagtil end fortil. Adskilt ryg- og bugplade på niende bagkropsled.
:Zwicknia bifrons kan primært forveksles med arter af slægten Leuctra, men imago kan også forveksles med Isoperla difformis.
Imagines adskilles fra arter af slægten Leuctra ved ikke at have vingerne foldet som et kræmmerhus, samt ved at Leuctra mangler de lange halenøkker, der stikker ud under vingerne. De kan kendes fra Isoperla difformis ved at have et væsentligt smallere pronotum, der er tydeligt bredest bagtil. Desuden kan de også adskilles ved genitaliebestemmelse.
Nymferne ligner mest af alt arter af slægten Leuctra. Også her kommer karakteren med pronotum i spil, da pronotum hos Zwicknia bifrons er svagt bredest bagtil, mens det er svagt bredest fortil hos Leuctra-arter. Desuden er niende bagkropsled adskilt i ryg- og bugplade, hvor de hos Leuctra er fusionerede.
Udbredelse
:Arten er udbredt i meget af det østlige Jylland fra Sønderjylland til Frederikshavn, men arten kan også findes på Fyn og enkelte steder på Sjælland, samt på Bornholm. Den er ikke almindelig.
Hvornår ses den?
:Arten er vores tidligst flyvende slørvinge, da imagos hovedflyvetid allerede begynder i slutningen af januar og fortsætter helt indtil slutningen af april. Nymferne kan observeres fra efteråret.
Tidsmæssig fordeling
af Is-slørvinge baseret på Naturbasens observationer:
:Som nymfe er arten helt overvejende skraber, der fouragerer på faste overfaldebevoksninger, som grus og dødt ved. Imago har en lignende levevis, blot på land, hvor den lever af lav og alger. Æglægningen forekommer i den sene vinter/det tidlige forår. Nymferne klækkes fra disse æg inden for et par måneder. I nymfestadie IV eller V (ved ca. 1 mm størrelse) graver de sig ned i substratet, hvor de går i dvale. De bliver her helt lyse, da de indeholder store mængder oplagret næring i form af fedtdråber. Diapausen brydes i september-oktober. Det er grundet denne tilpasning, at arten ses så ekstremt tidligt på året sammenlignet med andre slørvinger. Arten er ret følsom overfor organisk forurening, og er også en fremragende rentvands-indikator.
Levested
:Den findes overvejende i skovdækkede bække med hårdt substrat som grus og sten.
Trusler
:Organisk forurening, pesticid-forurening og hydrologiske forstyrrelser.
Wiberg-Larsen, P., 2019. Slørvinger 2015-2016. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.
Lillehammer, A., 1988. Stoneflies (Plecoptera) of Fennoscandia and Denmark, Fauna Entomologica Scandinavica Volume 21. 50-70.
Mortensen, K., 2020 Slørvinger. Natur og Museum.
Bundgaard, P., 2007 Fotonøgle til nymferne af de danske slørvinger.
VanDa. Danmarks Miljøportal.
Khoo, S.G., 1964. Studies on the biology og stoneflies. 161 pp + appendix. Upibliceret Ph.D. thesis, Department of Zoology, University of Liverpool.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
