Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ulf Bjerre
    Foto: Ulf Bjerre
  • Fotograf: Jessica Carter
    Foto: Jessica Carter
  • Fotograf: Hanne Bertelsen
    Foto: Hanne Bertelsen

Kendetegn

: Leuctra fusca bliver som imago 4,4-8,5 mm i kropslængde og har vinger på 6,2-9,3 mm. Kroppen og benene er overvejende mørkegrå/brun-sorte, og de grå vinger er sammenfoldet som et kræmmerhus om abdomen, hvilket giver arten et meget slankt udtryk. Halenøkkerne stærkt reducerede, og er derfor ikke synlige ovenfra.

Nymfen bliver i sidste stadie 5-9 mm. Kropsfarven er oftests gulbrun-chokoladebrun, og formen slank med korte ben i forhold til kropslængden. Pronotum svagt bredere fortil end bagtil. Niende bagkropsled ikke delt i ryg- og bugplade. Skinneben (især synligt på benpar 2-3) med tydelig hårbræmme.

Mørk nålevinge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Finn Koustrup

Forveksling

: Arten kan primært forveksles med de andre arter af Leuctra, samt Zwicknia bifrons (Isslørvinge).

Som imagines kan Leuctra kendes fra de fleste andre slørvinger på at være små og mørke, og ved at have kræmmerhusfoldede vinger. Dog kan de potentielt ligne Zwicknia bifrons (Isslørvinge), men denne har meget lange og synlige halenøkker, hvor halenøkkerne hos Leuctra er meget små, og ikke kan ses ovenfra. Zwicknia-hanner har desuden meget korte vinger. Voksne Leuctra skal helst genitaliebestemmes, for at kunne artsbestemmes.

Nymfer af Leuctra kendes fra Zwicknia på at have en fusioneret ryg- og bugplade på niende bagkropsled, hvor de hos Zwicknia er adskilte. Desuden er pronotum en smule bredere fortil end bagtil hos Leuctra, hvor det forholder sig omvendt hos Zwicknia.

Leuctra digitata og Leuctra fusca er sommer/efterårsarter, og nymferne kan derfor ikke findes på samme tidspunkter som Leuctra nigra og Leuctra hippopus, der er forårsarter. Leuctra fusca kendes fra Leuctra digitata ved at have en tydelig hårbræmme på skinnebenene, hvor Leuctra digitata kun har enkelte spredte hår (ses bedst på andet og tredje benpar). Disse hår kan dog knække af, og der vil derfor være flere individer, der ikke kan artsbestemmes med sikkerhed.

Udbredelse

: Hovedudbredelsen ligger i den mellemste del af Jylland, mens der er færre fund i Sønderjylland og Nordjylland. Den er udbredt på Fyn, samt på enkelte lokaliteter på Sjælland og Bornholm. Arten er formentlig noget overset, da dens forekomstperiode ligger uden for den almindelig prøvetagningsperiode i februar-april.
Mørk nålevinge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Imagos flyvetid falder i august-primooktober, men afvigende individer er fundet i juni-juli og november-december. Nymferne kan ses i vandløbene fra foråret, men kan først artsbestemmes i højsommeren grundet størrelsen.

Tidsmæssig fordeling

af Mørk nålevinge baseret på Naturbasens observationer:
Mørk nålevinge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Mørk nålevinge - månedlig fordeling

Biologi

: Arten har ligesom andre Leuctra-arter et relativt bredt fourageringsområde, da den både kan leve som samler, græsser og ituriver. Den lever gerne blandt detritus og på makrofytter, men også på hårdere bund. Desuden er den en rentvandsart, der er følsom overfor organisk forurening, og er relativt krævende, hvad angår strøm- og iltforhold.

Levested

: Den kan træffes i mange forskellige typer vandløb, lige fra små skovbække til de største vandløb.

Trusler

: Organisk forurening, pesticid-forurening og hydrologiske forstyrrelser.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Wiberg-Larsen, P., 2019. Slørvinger 2015-2016. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.

Lillehammer, A. 1988. Stoneflies (Plecoptera) of Fennoscandia and Denmark, Fauna Entomologica Scandinavica Volume 21. 50-70.

Mortensen, K. 2020 Slørvinger. Natur og Museum.

Bundgaard, P. 2007 Fotonøgle til nymferne af de danske slørvinger.

VanDa. Danmarks Miljøportal.

De senest indberettede arter i Naturbasen: