:Taeniopteryx nebulosas kropsstørrelse varierer som imago relativt meget, da den svinger fra 6,7-15 mm. Kun hunnerne virker til at blive større end 10 mm. Vingelængde 9-16,2 mm. Krop og hoved er hovedsageligt mørkebrune-sorte, og vingerne er lange og kræmmerhusfoldede. Som resten af Taeniopterygidae er benene relativt lange i forhold til kroppen. Halenøkkerne er stærkt reducerede.
Nymfen er mørkebrun og er ofte dækket af detritus fra vandløbsbunden. I sidste nymfestadie bliver den 8-15 mm. Benene og vingeudvæksterne er oftest lidt lysere end resten. En lysere stribe går ned langs midten af dyret set fra oven. Hvide gælleduske kan ses ved benenes rødder, hvis dyret vendes på hovedet. Desuden er bagkropsleddene forsynet med kraftige rygtorne dorsalt.
:Arten kan som imago primært forveksles med de andre medlemmer af Taeniopterygidae, som i Danmark er Brachyptera braueri og Brachyptera risi.
Imago af Taeniopteryx nebulosa har mere ensfarvede vinger end Brachyptera-arterne, der har utydelige mørke bånd, og er gennemsnitligt større.
Som nymfe er det de samme forvekslingsmuligheder. Brachyptera-arterne adskilles fra Taeniopteryx nebulosa ved at have en rhombeformet plade under sidste bagkropsled, samt ved at mangle hvide gælleduske ved benenes rod. Desuden mangler Brachyptera-arterne rygtorne på bagkropsleddene.
Udbredelse
:Den er relativt udbredt - men ikke almindelig - i Jylland undtagen i Nordvestjylland, hvor den ikke findes. Desuden findes den også i nogle fynske åer.
Hvornår ses den?
:Hovedflyvetiden falder i marts-april, men enkelte individer ses i februar og maj. Nymferne kan ses i vandløbene fra sensommer/efterår.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig tågeslørvinge baseret på Naturbasens observationer:
:Nymferne spiser bladfragmenter og detritus og lever ofte i dette, hvilket er grunden til, at nymferne tit virker fuldkomment dækkede i grovt partikulært materiale, når de fiskes op ad vandet.
Som imago lever arten af bl.a. alger på dødt/døende træ såsom træstammer og hegnspæle, hvor de kan ses siddende fremme på solrige dage. Parringen foregår om aftenen, gerne når luften er lun og stille, hvor hanner tilkalder hunner ved trommesignaler. Parringen tager relativt lang tid, da hannen afleverer en spermatofor, der lukker for hunnens kønsåbning. Æggene lægges i flyvende tilstand i en klump, der slippes ned i åen. Arten har ringe spredning ved flyvning, og den spredes formentlig primært over større afstande ved at hægte sig fast på større fugle og pattedyr.
Levested
:Arten forekommer primært i mellemstore-store vandløb med god vegetation og rigeligt med detritus.
Trusler
:Organisk forurening, pesticid-forurening og hydrologiske forstyrrelser.
Lillehammer, A. 1988. Stoneflies (Plecoptera) of Fennoscandia and Denmark, Fauna Entomologica Scandinavica Volume 21. 50-70.
Mortensen, K. 2020 Slørvinger. Natur og Museum.
Bundgaard, P. 2007 Fotonøgle til nymferne af de danske slørvinger.
Elvang, O. & B. L. Madsen (1973): Biologiske undersøgelser over Taeniopteryx nebulosa (L.) (Plecoptera), med en bemærkning om vækst. - Entomologiske Meddelelser 41: 49-59.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
