Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Johan Kjær Prehn
    Foto: Johan Kjær Prehn
  • Fotograf: Johan Kjær Prehn
    Foto: Johan Kjær Prehn
  • Fotograf: Johan Kjær Prehn
    Foto: Johan Kjær Prehn

Kendetegn

: Nymfen er lille og ensfarvet chokoladebrun. To bundter af 3 pølseformede gæller på prosternum under hovedet. Halenøkkerne er lange og bagudvendte med få korte og lange hår til stede i kranse. Behåring på bagkropsled er med både korte og lange hår.

Imago han 5-8 mm, hun 7-9 mm. Kroppen mørkebrun, men mere lysebrun på undersiden af abdomen. Vingerne lysebrune med mørke årer og mørke pletter mellem årene. Hannen er altid langvinget.

Sen pølseslørvinge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Johan Kjær Prehn

Forveksling

: Arten kan forveksles med de andre danske arter i familien Nemouridae.

Som imagines skal arter af Nemouridae helst genitalie-bestemmes, men Protonemura-arterne kan kendes fra de resterende på at have mørke plamager mellem nervaturen på de ellers lysegrå vinger.

Som nymfe kan Protonemura kendes fra Nemoura, Nemurella og Amphinemura på at have tre pølseformede tråde i hver gælledusk under pronotum. Amphinemura har mangetrådede filamentøse gælletråde i hver gælledusk, og Nemoura og Nemurella mangler dem helt.

For at adskille Protonemura meyeri fra Protonemura hrabei kan man kigge på hårene på syvende til tiende led på halenøkkerne. Hos Protonemura hrabei er hårene spredt i kranse af korte og lange hår, mens de hos Protonemura meyeri sidder i tætte kranse af korte hår. Dog forekommer disse arter på vidt forskellige tidspunkter af året og i forskellige habitater, da Protonemura meyeri er en forårsart, der ikke findes i de mindste vandløb, mens Protonemura hrabei er en efterårsart, der udelukkende findes i kildeområder og kildebække.

Udbredelse

: Protonemura hrabei blev opdaget som ny for Danmark i 1962 af Carlo F. Jensen i Bjergskov bæk tæt ved Mossø. Sidenhen er arten fundet på flere lokaliteter i Rold skov, samt ved Skærbæk. I 2022 blev arten opdaget i Grejsdalen ved Vejle. Arten er sjælden, men kunne trænge til yderligere eftersøgning, da det er en sensommerart, så den næppe kan træffes i de vanlige forårsundersøgelser af danske vandløb.
Sen pølseslørvinge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten er en sensommerart, og den flyver fra august til oktober. Store nymfer kan findes i sommermånederne og hen på efteråret.

Tidsmæssig fordeling

af Sen pølseslørvinge baseret på Naturbasens observationer:
Sen pølseslørvinge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sen pølseslørvinge - månedlig fordeling

Biologi

: Nymfen lever mest som skraber, hvor den er knyttet til bl.a. grus og stenbund, men kan også findes i bunker af visne blade eller på nedfaldne grene i vandløbet.

Imago angives i Jensen 1986 ikke at bevæge sig langt væk fra vandoverfladen. Eksempelvis kan imago findes på nedfaldne grene og bladførne omkring vandoverfladen.

Levested

: Rene kildebække og væld i skovområder.

Trusler

: Organisk forurening, pesticid-forurening og regulering af vandløb.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jensen, F., Jensen, C. F., Munk T. 1986. Nye fund fra Danmark af slørvingen Protonemura hrabei Rauser 1956, samt nogle biologiske iagttagelser. Flora&Fauna.

Lillehammer A. 1988. Stoneflies (Plecoptera) of Fennoscandia and Denmark, Fauna Entomologica Scandinavica Volume 21. 120-125.

Mortensen, K. 2020. Slørvinger. Natur og Museum nr. 4. 36.

Bundgaard P. 2007. Fotonøgle til nymferne af de danske slørvinger.

De senest indberettede arter i Naturbasen: