Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen
  • Fotograf: Johan Kjær Prehn
    Foto: Johan Kjær Prehn
  • Fotograf: Johan Kjær Prehn
    Foto: Johan Kjær Prehn

Kendetegn

: Amphinemura standfussi er en relativt lille slørvinge, hvor imagos kropslængde er 4-7,3 mm med en vingelængde på 3,3-7,3 mm. Kroppen er mørkebrun-sort, mens benene har lysere partier på lårene. Vingerne er fladt sammenfoldede og lysegrå med kraftig mørk nervatur. Halenøkkerne er stærkt reducerede, og er derfor ikke synlige ovenfra.

I sidste nymfestadie er arten 4-8 mm. Kroppen er her lysebrun-rødbrun. Under pronotum sidder to lysebrune og mangetrådede, filamentøse gælleduske. Arten er svagt behåret.

Bækkens gælleslørvinge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Dahlgreen

Forveksling

: Arten kan forveksles med de andre danske arter i familien Nemouridae.

Som imagines skal arter af Nemouridae helst genitalie-bestemmes.

Som nymfe kan Amphinemura kendes fra Nemoura, Nemurella og Protonemura på at have mangetrådede filamentøse gælleduske under pronotum. Protonemura har kun tre pølseformede tråde i hver gælledusk, og Nemoura og Nemurella mangler dem helt.

Nymfen af Amphinemura standfussi kan adskilles fra Amphinemura sulcicollis ved at gælleduskens farve er lysebrun, og har ikke den store kontrast fra resten af kroppen. Hos Amphinemura sulcicollis er gællerne helt hvide. Desuden er Amphinemura sulcicollis generelt mere behåret, hvilket især ses på baglårene. Hos Amphinemura sulcicollis er baglårene med tydeligt lange hårbørster, hvilket ikke ses hos Amphinemura standfussi. Desuden er leddene på halenøkkerne mere fortykkede mod spidsen hos Amphinemura sulcicollis.

Udbredelse

: Den findes i det meste af Jylland undtagen Thy. Desuden findes arten mange steder på Fyn, og er historisk kendt fra Sjælland, hvor den dog ikke synes at forekomme længere.
Bækkens gælleslørvinge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten har en relativt lang flyvetid, der løber fra maj-august. Enkelte individer er også set i april og september-oktober. Nymfer kan antageligvis findes det meste af året, hvor forårsgenerationens nymfer dukker op i det sene efterår/vinter. De har dog sandsynligvis først en passende størrelse til artsbestemmelse i foråret.

Tidsmæssig fordeling

af Bækkens gælleslørvinge baseret på Naturbasens observationer:
Bækkens gælleslørvinge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Bækkens gælleslørvinge - månedlig fordeling

Biologi

: Amphinemura standfussi lever af og i blandt detritus og grovt partikulært materiale, hvilket den også ofte er dækket af, når den hales op af vandløbet. Arten er forholdvist robust, når den sammenlignes med andre slørvingearter. Den er blandt andet relativt tolerant overfor okkerforurening.

Levested

: Arten synes at være tilpasset mindre vandløb, hvor den lever i partier med større partikulært materiale (fx i bunker af visne blade). Den kan endvidere findes i kildevæld.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Wiberg-Larsen, P., 2019. Slørvinger 2015-2016. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.

Lillehammer, A. 1988. Stoneflies (Plecoptera) of Fennoscandia and Denmark, Fauna Entomologica Scandinavica Volume 21. 50-70.

Mortensen, K. 2020 Slørvinger. Natur og Museum.

Bundgaard, P. 2007 Fotonøgle til nymferne af de danske slørvinger.

De senest indberettede arter i Naturbasen: