Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hanne Bertelsen
    Foto: Hanne Bertelsen
  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann
  • Fotograf: Johan Kjær Prehn
    Foto: Johan Kjær Prehn

Kendetegn

: Nemoura avicularis har som imago en kropslængde på 5,8-10 mm og en vingelængde på 6,8-12 mm. Kroppen er mørkebrun-sort og vingerne fladt sammenfoldede og lysegrå med sort nervatur. Benene er brune med lysere partier på lårene. Halenøkkerne er stærkt reducerede, og er derfor ikke synlige ovenfra.

Nymfen er i sidste stadie 6-10 mm. Kroppen er næsten ensfarvet chokoladebrun, dog med en tynd lys midterstribe på rygpladerne. Førse fodled er noget kortere end andet. Første antenneled er tydeligt lysere end de resterende. I reglen har arten et lidt mere langbenet udtryk end de andre Nemoura-arter.

Lille askeslørvinge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hanne Bertelsen

Forveksling

: Arten kan forveksles med de andre danske arter i familien Nemouridae.

Som imagines skal arter af Nemouridae helst genitalie-bestemmes.

Som nymfe kan Nemoura og Nemurella kendes fra Amphinemura og Protonemura på manglen af gælleduske under pronotum. Nemoura kan kendes fra Nemurella på at første fodled er noget kortere end andet fodled, hvorimod de hos Nemurella er omtrent lige lange.

Nemoura avicularis kan kendes fra andre Nemoura-arter på, at første antenneled er tydeligt lysere end de resterende.

Udbredelse

: Arten er vidt udbredt i Jylland, men findes kun i enkelte vandsystemer på Fyn og Sjælland.
Lille askeslørvinge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Artens flyvetid falder i april-maj. Nymferne kan ses fra det sene efterår, men har sandsynligvis først en passende størrelse til artsbestemmelse hen på vinteren.

Tidsmæssig fordeling

af Lille askeslørvinge baseret på Naturbasens observationer:
Lille askeslørvinge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Lille askeslørvinge - månedlig fordeling

Biologi

: Nemoura avicularis lever overvejende som ituriver, men kan også leve af detritus og mikroalger, og den lever gerne i ansamlinger af partikulært organisk materiale og levende og døde vandplanter. Arten er følsom overfor organisk forurening, men formentlig ikke i lige så høj grad som nogle af sine sjældnere slægtninge.

Levested

: Den findes overvejende i mindre (men ikke de helt små) og mellemstore vandløb, men er også truffet i enkelte større søer brændingszoner.

Trusler

: Organisk forurening, pesticid-forurening og hydrologiske forstyrrelser.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Wiberg-Larsen, P., 2019. Slørvinger 2015-2016. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.

Lillehammer, A. 1988. Stoneflies (Plecoptera) of Fennoscandia and Denmark, Fauna Entomologica Scandinavica Volume 21. 50-70.

Mortensen, K. 2020 Slørvinger. Natur og Museum.

Bundgaard, P. 2007 Fotonøgle til nymferne af de danske slørvinger.

VanDa. Danmarks Miljøportal.

De senest indberettede arter i Naturbasen: