:Nemoura cinerea har som imago en kropslængde på 4,8-11 mm og en vingelængde på 5,4-9,9 mm. Kroppen er mørkebrun-sort og vingerne fladt sammenfoldede og lysegrå med sort nervatur. Benene er brune med lysere partier på lårene. Halenøkkerne er stærkt reducerede, og er derfor ikke synlige ovenfra.
Nymfen er i sidste stadie 4-9 mm. Kroppen er næsten ensfarvet chokoladebrun, dog med en tynd lys midterstribe på rygpladerne. Første fodled er noget kortere end andet. Hovedet med lys pandeplet og synlige biøjne mellem de to store øjne. Hårene mellem leddene på halenøkkerne er kun ca. halvt så lange som leddene.
:Arten kan forveksles med de andre danske arter i familien Nemouridae.
Som imagines skal arter af Nemouridae helst genitalie-bestemmes.
Som nymfe kan Nemoura og Nemurella kendes fra Amphinemura og Protonemura på manglen af gælleduske under pronotum. Nemoura kan kendes fra Nemurella på at første fodled er noget kortere end andet fodled, hvorimod de hos Nemurella er omtrent lige lange.
Nemoura cinerea kan kendes fra de andre Nemoura-arter på kombinationen af en lys pandeplet, synlige biøjne mellem de store øjne og børstehår på halenøkkerne, der kun er ca. halvt så lange som leddene.
Derudover kan det noteres, at hvis man finder Nemoura i stillestående vand som damme og moser eller i stærkt forurenede vandløb, vil det næsten altid være Nemoura cinerea.
Udbredelse
:Nemoura cinerea er vores mest almindelige slørvinge og findes i hele landet.
Hvornår ses den?
:Den er primært på vingerne fra sidste halvdel af april til første halvdel af juli, men enkelte individer er set udenfor denne periode. Nymferne kan findes fra det sene efterår, men har sandsynligvis først en passende størrelse til artsbestemmelse hen på vinteren. Dog kan arten påvirkes under dårlige forhold, hvilket forårsager nymfens udvikling til at gå langsommere, hvor arten deraf i nogle tilfælde kan have 2-årig udvikling.
Tidsmæssig fordeling
af Grå askeslørvinge baseret på Naturbasens observationer:
:Arten lever som samler og ituriver blandt forskellige typer organisk materiale. Den har en helt enorm bred økologisk niche, og den er også tolerant overfor organisk forurening, og må anses som den mindst krævende slørvinge-art i Danmark. Eksempelvis er den fundet i vandløb stærkt påvirket af spildevandsforurening.
Levested
:Nemoura cinerea findes i langt de fleste vandløb i Danmark i større eller mindre omfang. Dog kan den synes fåtallig sammenlignet med andre slørvinge-arter på de bedste vandløbslokaliteter. Desuden forekommer arten også i moser, damme, søer og andre stillestående vande.
Wiberg-Larsen, P., 2019. Slørvinger 2015-2016. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.
Lillehammer, A. 1988. Stoneflies (Plecoptera) of Fennoscandia and Denmark, Fauna Entomologica Scandinavica Volume 21. 50-70.
Mortensen, K. 2020 Slørvinger. Natur og Museum.
Bundgaard, P. 2007 Fotonøgle til nymferne af de danske slørvinger. VanDa. Danmarks Miljøportal.
Brittain, J. E., 1974. Studies on the lentic Ephemeroptera and Plecoptera of southern Norway, Norsk ent. Tidsskr., 21: 135-153.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
