:Leuctra nigra bliver som imago 4,6-8 mm i kropslængde og har vinger på 5-10,9 mm. Kroppen og benene er overvejende sorte, og de grå vinger er sammenfoldet som et kræmmerhus om abdomen, hvilket giver arten et meget slankt udtryk. Halenøkkerne stærkt reducerede, og er derfor ikke synlige ovenfra.
Nymfen bliver i sidste stadie 5-9 mm. Kropsfarven er kraftigt orange, og formen slank med korte ben i forhold til kropslængden. Niende bagkropsled ikke delt i ryg- og bugplade. Pronotum svagt bredere fortil end bagtil, samt med kraftig behåring.
Variation
:Tilføj tekst her...
Forveksling
:Arten kan primært forveksles med de andre arter af Leuctra, samt Zwicknia bifrons (Isslørvinge).
Som imagines kan Leuctra kendes fra de fleste andre slørvinger på at være små og mørke, og ved at have kræmmerhusfoldede vinger. Dog kan de potentielt ligne Zwicknia bifrons (Isslørvinge), men denne har meget lange og synlige halenøkker, hvor halenøkkerne hos Leuctra er meget små, og ikke kan ses ovenfra. Zwicknia-hanner har desuden meget korte vinger. Voksne Leuctra skal helst genitaliebestemmes, for at kunne artsbestemmes.
Nymfer af Leuctra kendes fra Zwicknia på at have en fusioneret ryg- og bugplade på niende bagkropsled, hvor de hos Zwicknia er adskilte. Desuden er pronotum en smule bredere fortil end bagtil hos Leuctra, hvor det forholder sig omvendt hos Zwicknia.
Nymfer af Leuctra hippopus kan primært forveksles med Leuctra nigra, der er forårsarter, og derfor ikke kan findes på samme tidspunkter som Leuctra digitata og Leuctra fusca, der er sommer/efterårsarter. Leuctra hippopus har meget få hår på pronotum, mens pronotum er tæt behåret på Leuctra nigra. Desuden vil levende eksemplarer af Leuctra nigra ofte være kraftigt orange, mens Leuctra hippopus ofte er mere gulbrune.
Udbredelse
:Arten hovedudbredelse er i de skovdækkede partier af Midtjylland, men findes spredt i resten af landsdelen, samt på Fyn. En relativt sjælden art.
Hvornår ses den?
:Imagos flyvetid hovedflyvetid er i april-juni, men afvigende individer er registreret i juli.
Tidsmæssig fordeling
af Håret nålevinge baseret på Naturbasens observationer:
:Arten har ligesom andre Leuctra-arter et relativt bredt fourageringsområde, da den både kan leve som samler, græsser og ituriver. Den lever blandt nedfaldne blade og organisk detritus, men kan også findes i grus. Den er en karakterart for rene skovvandløb med gode iltforhold, og er derfor også ret følsom overfor organisk forurening.
Levested
:Små skovdækkede vandløb - gerne kildefødte.
Trusler
:Organisk forurening, pesticid-forurening og hydrologiske forstyrrelser.
Wiberg-Larsen, P., 2019. Slørvinger 2015-2016. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.
Lillehammer, A. 1988. Stoneflies (Plecoptera) of Fennoscandia and Denmark, Fauna Entomologica Scandinavica Volume 21. 50-70.
Mortensen, K. 2020 Slørvinger. Natur og Museum.
Bundgaard, P. 2007 Fotonøgle til nymferne af de danske slørvinger.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
