Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen

Kendetegn

: Protonemura meyeri har som imago en kropslængde på 6,8-9,9 mm. Vingelængde 7,9-11,4 mm. Kroppen og benene er overvejende sorte-mørkebrune, men med et lysere bånd på lårene. Vingerne er fladt sammenfoldede og lysegrå med mørkere plamager mellem den sorte-mørkebrune nervatur. Halenøkkerne er stærkt reducerede, og kan derfor ikke ses ovenfra.

Nymfen bliver i sidste stadie 7-10 mm. Kroppen er nogenlunde ensfarvet chokoladebrun med en lys midterstribe på rygpladerne. Tredelte pølseformede gælleduske under pronotum. Hårkranse mellem leddene på halenøkkerne med tætte og korte hår.

Tidlig pølseslørvinge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Keld Rasmussen

Forveksling

: Arten kan forveksles med de andre danske arter i familien Nemouridae.

Som imagines skal arter af Nemouridae helst genitalie-bestemmes, men Protonemura-arterne kan kendes fra de resterende på at have mørke plamager mellem nervaturen på de ellers lysegrå vinger.

Som nymfe kan Protonemura kendes fra Nemoura, Nemurella og Amphinemura på at have tre pølseformede tråde i hver gælledusk under pronotum. Amphinemura har mangetrådede filamentøse gælletråde i hver gælledusk, og Nemoura og Nemurella mangler dem helt.

For at adskille Protonemura meyeri fra Protonemura hrabei kan man kigge på hårene på syvende til tiende led på halenøkkerne. Hos Protonemura hrabei er hårene spredt i kranse af korte og lange hår, mens de hos Protonemura meyeri sidder i tætte kranse af korte hår. Dog forekommer disse arter på vidt forskellige tidspunkter af året og i forskellige habitater, da Protonemura meyeri er en forårsart, der ikke findes i de mindste vandløb, mens Protonemura hrabei er en efterårsart, der udelukkende findes i kildeområder og kildebække.

Udbredelse

: Protonemura meyeri findes udelukkende i Jylland. Den er kendt fra Midtjylland, Vestjylland, Østjylland, Himmerland og Vendsyssel, men er fraværende på Djursland, i Sønderjylland og i Nordvestjylland.
Tidlig pølseslørvinge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Dens hovedflyvetid falder i april-maj. Nymferne kan ses i vandløbene fra det sene efterår.

Tidsmæssig fordeling

af Tidlig pølseslørvinge baseret på Naturbasens observationer:
Tidlig pølseslørvinge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tidlig pølseslørvinge - månedlig fordeling

Biologi

: Arten synes ikke at være specialiseret et særligt substrat, og lever som ituriver og græsser. Arten er ret følsom overfor organisk forurening og kræver gode strøm- og iltforhold.

Levested

: Den synes at have en ret bred niche, og kan både findes i større bække og mellemstore vandløb, men bliver også fundet i nogle af de helt store vandløb.

Trusler

: Organisk forurening, pesticid-forurening og hydrologiske forstyrrelser.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Wiberg-Larsen, P., 2019. Slørvinger 2015-2016. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.

Lillehammer, A. 1988. Stoneflies (Plecoptera) of Fennoscandia and Denmark, Fauna Entomologica Scandinavica Volume 21. 50-70.

Mortensen, K. 2020 Slørvinger. Natur og Museum.

Bundgaard, P. 2007 Fotonøgle til nymferne af de danske slørvinger.

VanDa. Danmarks Miljøportal.

De senest indberettede arter i Naturbasen: