Gul flodslørvinge (Isogenus nubecula)

Kendetegn

: Isogenus nubecula har som imago en kropslængde på 14-17,5 mm og en vingelængde på 14,6-16 mm. Hoved og rygplader er mørkebrune med en orangegul midterstribe. Underneden og på siden af hoved og forkrop er også orangegule markeringer. Vingerne er lysebrune og fladt sammenfoldede med mørk nervatur. Halenøkkerne stikker synligt ud under vingerne.

I sidste nymfestadie bliver Isogenus nubecula 15-17,5 mm. Nymfen er som andre Perlodidae-nymfer lysegul med creme- og mørkebrune farvetegninger. I Danmark kan nymfen skilles fra de andre Perlodidae-nymfer alene ved et godt kendskab til farvetegningerne. Mellem og lidt foran øjet på hver side er en mørk groft rhombeformet markering med en lys plet. Disse markeringer er forbundet med en tynd mørk streg. Denne tegning er ret karakteristisk for nymfen.

Forveksling

: Isogenus nubecula kan især forveksles med de 4 andre danske medlemmer af familien Perlodidae, Isoperla difformis, Isoperla grammatica, Perlodes microcephalus og Perlodes dispar.

Imago af Perlodes og Isogenus har en tydelig orange midterstribe på hoved i modsætning til Isoperla-arterne. Desuden er Perlodes-arterne meget større end både Isogenus og Isoperla. Alternativt kan de alle adskilles ved genitaliebestemmelse.

Der er 3 hovedpunkter hvorpå Isoperla- og Isogenus-nymfer adskiller sig fra Perlodes-nymfer. Det mest åbenlyse er størrelsesforskellen, hvor Perlodes er langt større end Isoperla og Isogenus. Er man alligevel i tvivl, er hovedtegningerne ret forskellige. Desuden er bagkropsled 1-4 hos Perlodes delt i ryg- og bugplade, hvor det hos Isoperla og Isogenus kun er 1-2.

Disse karakterer gælder kun for store nymfer: I. difformis kan også adskilles fra I. grammatica og I. nubecula ved deres forskellige hovedtegninger. Alle arterne har en stor og groft rhombeformede markering lidt foran hvert øje. Disse markeringer er hos I. nubecula forbundet via en tynd streg, og i hver markering er en lys plet. Hos I. grammatica er disse forbundet med en cirkelformet markering med en stor lys plet midt i tegningen. Hos I. difformis er disse forbundet med en mellemtyk streg, og derved kommer det til at ligne det klassiske Batman-symbol. Disse karakterer er nemme at se ved billedsammenligning, og er svære at læse sig til!

Udbredelse

: Isogenus nubecula er kun fundet 2 gange i Danmark i Storåen ved Holstebro i hhv. 1949 og 1975. Trods omfattende undersøgelser er arten ikke fundet siden, så den er erklæret uddød. Arten er gået stærkt tilbage i det meste af dens udbredelsesområde, men findes stadigvæk sjældent i det nordlige Sverige og i Finland, samt i Norge. Den er forsvundet i Tyskland og Holland. I UK var den frygtet uddød, men blev mirakuløst genfundet i floden Dee i 2017, hvor den ikke var set siden 1995.

Hvornår ses den?

: Artens flyvetid ligger formentlig i ultimo-maj til juli. De danske eksemplarer er fra primo-juni. Nymferne vil kunne ses fra efteråret.

Biologi

: Arten er et rovdyr, der spiser mindre ferskvandsinvertebrater end den selv såsom døgnfluer, tanglopper og andet. Den er ekstremt krævende hvad angår iltforhold, strømforhold og mangel på organisk og anden forurening.

Levested

: Arten lever i ultrarene og uregulerede lavvandsfloder og åer på partier med stærk strøm og hård bund.

Trusler

: Organisk forurening og regulering af de floder og åer i lavlands-Europa har forårsaget en umådelig tilbagegang i hele Nordeuropa.

Litteratur brugt til denne beskrivelse

Davy-Bowker, J., et.al.. 2018. Rediscovery of the critically endangered ‘scarce yellow sally stonefly’ Isogenus nubecula in United Kingdom after a 22 year period of absence. Zootaxa 4394:295-300.

Reusch, H.; Weinzierl, A. & Enting, K. (2021): Rote Liste und Gesamtartenliste der Steinfliegen (Plecoptera) Deutschlands. – In: Ries, M.; Balzer, S.; Gruttke, H.; Haupt, H.; Hofbauer, N.; Ludwig, G. & Matzke-Hajek , G. (Red.): Rote Liste gefährdeter Tiere, Pflanzen und Pilze Deutschlands, Band 5: Wirbellose Tiere (Teil 3). – Münster (Landwirtschaftsverlag). – Naturschutz und Biologische Vielfalt 70 (5): 627-656

SLU Artdatabanken (2020). Artfakta: Isogenus nubecula. artfakta.se/taxa/101147

Wiberg-Larsen, P., 2019. Slørvinger 2015-2016. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.

Lillehammer, A. 1988. Stoneflies (Plecoptera) of Fennoscandia and Denmark, Fauna Entomologica Scandinavica Volume 21. 50-70.

Mortensen, K. 2020 Slørvinger. Natur og Museum.

Bundgaard, P. 2007 Fotonøgle til nymferne af de danske slørvinger.

Skrevet af Johan Kjær Prehn d. 25-02-2025. Senest redigeret af Johan Kjær Prehn d. 25-02-2025. Læst 161 gange. Naturbasens artsbeskrivelser skrives kollektivt af medlemmerne. Det betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre.

Bemærk! Gul flodslørvinge (Isogenus nubecula) har følgende synonymer som du kan møde i ældre litteratur om Perlodidae (Perlodidae) eller om Slørvinger (Plecoptera):

Latinsk synonym: Isogenus pudens, Nephelion nubecula, Perla nubecula, Perla parisina, Perla proxima

Nomenklatur: DK-navn følger Mortensen, K. 2020: Slørvinger. Natur og Museum 59, 4. 40 pp

Vil du læse mere? Følgende arter fra ordenen Slørvinger (Plecoptera) kunne også have din interesse:

1. Tidlig pragtslørvinge - Isoperla difformis
2. Flertået nålevinge - Leuctra digitata
3. Grå askeslørvinge - Nemoura cinerea
4. Lille askeslørvinge - Nemoura avicularis
5. Tidlig pølseslørvinge - Protonemura meyeri
6. Mørk nålevinge - Leuctra fusca
7. Brauers bugskjold - Brachyptera braueri
8. Forårets nålevinge - Leuctra hippopus
9. Burmeisters sønderjyde - Siphonoperla burmeisteri
10. Gulvinget sandslørvinge - Isoptena serricornis

Gul flodslørvinge

ID-billeder