:Perlodes dispar er en af vores tre store hjemmehørende slørvinger, der som imago-han har en kropslængde på 11-17 mm, og som imago-hun har en kropslægnde på 15-26 mm. Hannerne har meget korte vinger på 4-4,7 mm, og hunnerne lange vinger på 14,6-19,1 mm. Arten er mørkebrun-sort med svagt orange markeringer på hoved og forkrop. Halenøkkerne er lange og stikker ud under vingerne.
I sidste nymfestadie bliver arten 11-26 mm. Den er meget mørkebrun-sort med svagt lysegule markeringer på bagkropsled, rygplader og hoved. Mindre individer er mere gule, men fælles for alle aldre er, at de lyse markeringer aldrig er specielt distinkte. Artens hoved er meget bredt med store, bidende munddele.
Variation
:Arten varierer fra helt sort til mørkebrun.
Forveksling
:Arten kan primært forveksles med de to andre store slørvinger i Danmark, nemlig Perlodes microcephalus og Dinocras cephalotes. Sidstnævnte er dog med al sandsynlighed uddød. Derudover kan arten potentielt forveksles med Isogenus nubecula og Isoperla difformis.
Som imago kan den kendes fra Dinocras cephalotes ved at have kortere vinger i forhold til kroppen, samt ved at være noget mindre. Den kan skælnes fra Isogenus nubecula og Isoperla difformis ved at være større, samt ved at have en orange midterstribe på hoved og forkrop. Den kan formentlig nemmest adskilles fra Perlodes microcephalus ved genitaliebestemmelse.
Som nymfe kan arten i princippet forveksles med hele paletten af Perlidae- og Perlodidae-nymfer, men når man tager den store størrelse i betragtning, er det reelt kun Perlodes microcephalus og Dinocras cephalotes, som den kan forveksles med. Dinocras cephalotes er gigantisk, er uddød i Danmark og har store hårbræmmer på benene, som Perlodes-arterne mangler. Perlodes microcephalus er noget lysere og har tydeligere gule markeringer på kroppen som nymfe end Perlodes dispar, der har ret utydelige tegninger.
Udbredelse
:Perlodes dispar er i Danmark udelukkende fundet i nedre del af Gudenåen (Langå-Randers). Den er med ret stor sikkerhed uddød i Danmark, da den ikke er set siden 1955. Arten er vidt udbredt i Syd- og Mellemsverige, mens den i landene umiddelbart syd for os er generelt truet og sjælden. Den har en forekomst i et enkelt vandsystem i Slesvig-Holsten.
Hvornår ses den?
:Artens flyvetid i Danmark falder formentlig i ultimoapril-primojuni. Nymferne vil kunne ses fra sensommeren.
Biologi
:Perlodes dispar er et rovdyr, der lever af andre ferskvandsinvertebrater, såsom tanglopper, døgnfluer, vårfluer og andet. Den er formodentlig et af toprovdyrene blandt ferskvandsinsekterne sammen med bl.a. guldsmedenymfer og vandkalvelarver. Den er meget krævende, hvad angår ilt- og strømforhold og næringsstofindhold i vandløbene.
Levested
:Arten er knyttet til rene, store lavlandsvandløb, hvor den lever på hård bund.
Trusler
:Organisk forurening og regulering af de store vandløb har ført til artens forsvinden i Danmark.
Wiberg-Larsen, P., 2019. Slørvinger 2015-2016. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.
Lillehammer, A. 1988. Stoneflies (Plecoptera) of Fennoscandia and Denmark, Fauna Entomologica Scandinavica Volume 21. 50-70.
Mortensen, K. 2020 Slørvinger. Natur og Museum.
Reusch, H.; Weinzierl, A. & Enting, K. (2021): Rote Liste und Gesamtartenliste der Steinfliegen (Plecoptera) Deutschlands. – In: Ries, M.; Balzer, S.; Gruttke, H.; Haupt, H.; Hofbauer, N.; Ludwig, G. & Matzke-Hajek , G. (Red.): Rote Liste gefährdeter Tiere, Pflanzen und Pilze Deutschlands, Band 5: Wirbellose Tiere (Teil 3). – Münster (Landwirtschaftsverlag). – Naturschutz und Biologische Vielfalt 70 (5): 627-656
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
