Se alle 

 ID-billeder

Kendetegn

: Amphinemura sulcicollis har som imago en kropslængde på 4-8 mm med en vingelængde på 5,7-8,8 mm. Kroppen er mørkebrun, mens benene har lysere partier på lårene. Vingerne er fladt sammenfoldede og lysegrå med kraftig mørk nervatur. Halenøkkerne er stærkt reducerede, og er derfor ikke synlige ovenfra.

I sidste nymfestadie er arten 4,8-8 mm. Kroppen er her lysebrun-rødbrun. Under pronotum sidder to hvide og mangetrådede, filamentøse gælleduske. Arten er dækket af lange hår, blandt andet på benene og langs rygpladernes rande.

Forveksling

: Arten kan forveksles med de andre danske arter i familien Nemouridae.

Som imagines skal arter af Nemouridae helst genitalie-bestemmes.

Som nymfe kan Amphinemura kendes fra Nemoura, Nemurella og Protonemura på at have mangetrådede filamentøse gælleduske under pronotum. Protonemura har kun tre pølseformede tråde i hver gælledusk, og Nemoura og Nemurella mangler dem helt. Nymfen af Amphinemura standfussi kan adskilles fra Amphinemura sulcicollis ved at gælleduskens farve er lysebrun, og har ikke den store kontrast fra resten af kroppen. Hos Amphinemura sulcicollis er gællerne helt hvide. Desuden er Amphinemura sulcicollis generelt mere behåret, hvilket især ses på baglårene. Hos Amphinemura sulcicollis er baglårene med tydeligt lange hårbørster, hvilket ikke ses hos Amphinemura standfussi. Desuden er leddene på halenøkkerne mere fortykkede mod spidsen hos Amphinemura sulcicollis.

Udbredelse

: Amphinemura sulcicollis findes udelukkende i Jylland, hvor er den relativt udbredt, men lokal.
Åens gælleslørvinge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Artens hovedflyvetid falder i maj-juni, men individer ses også hen i juli. Nymferne kan ses fra sent efterår/vinter, men har sandsynligvis først en passende størrelse til artsbestemmelse i foråret.

Tidsmæssig fordeling

af Åens gælleslørvinge baseret på Naturbasens observationer:
Åens gælleslørvinge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Åens gælleslørvinge - månedlig fordeling

Biologi

: Som nymfe lever arten overvejende af detritus og makroalger, og den lever ofte dybt i partikulært materiale, som den derfor også ofte er dækket af, når den hales op ad vandløbet. Den kan dog også leve i vegetation. Den er forholdsvis robust hvad angår miljøforhold, men formentlig mindre robust end sin søsterart Amphinemura standfussi.

Levested

: Den findes hovedsageligt i mellemstore-store vandløb, men paradoksalt nok er der også angivelser fra helt små kildevæld, hvor den i så fald forekommer sammen med Amphinemura standfussi.

Trusler

: Organisk forurening, pesticid-forurening og hydrologiske forstyrrelser.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Wiberg-Larsen, P., 2019. Slørvinger 2015-2016. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.

Lillehammer, A. 1988. Stoneflies (Plecoptera) of Fennoscandia and Denmark, Fauna Entomologica Scandinavica Volume 21. 50-70.

Mortensen, K. 2020 Slørvinger. Natur og Museum.

Bundgaard, P. 2007 Fotonøgle til nymferne af de danske slørvinger.

VanDa. Danmarks Miljøportal.

De senest indberettede arter i Naturbasen: