Brauers bugskjold

Se alle 

 ID-billeder

Kendetegn

: Brachyptera braueri har som imago en kropslængde på 8-13 mm, hvor hunnerne er gennemsnitligt en smule større end hannerne. Vingelængde: 8,9-13,5 mm. Arten har kræmmerhusfoldede lysebrune vinger med utydelige mørke bånd. Den har som resten af Taeniopterygidae relativt lange ben i forhold til kroppen. Hoved, forkrop og antennerne er mørke i kontrast til de lysere ben. Halenøkkerne er stærkt reducerede.

Som nymfe bliver Brachyptera braueri i sidste udviklingstadie mellem 8-10 mm. Arten har relativt lange ben i forhold til kroppen, og arten kan formentlig både være relativt ensfarvet, men kan også have ret kontrastrige mønstrer på hoved, pronotum og rygplader. Under sidste bagkropsled er en rhombeformet plade, der er karakteristisk for slægten. Manglende gælleduske ved benenes rødder. Bagkropsled glatte, uden torne.

Variation

: Nymfen findes antageligvis i forskellige nuancer af brun og grå, og desuden vil graden af kontrast i nymfens tegninger også variere.

Forveksling

: Arten kan som imago primært forveksles med de andre medlemmer af Taeniopterygidae, som i Danmark er Brachyptera risi og Taeniopteryx nebulosa. Imago af Taeniopteryx nebulosa har mere ensfarvede vinger og er gennemsnitligt større. Imago af Brachyptera braueri kan kun adskilles fra Brachyptera risi ved genitaliebestemmelse.

Som nymfe er det de samme forvekslingsmuligheder. Brachyptera-arterne adskilles fra Taeniopteryx nebulosa ved at have en rhombeformet plade under sidste bagkropsled, samt ved at mangle hvide gælleduske ved benenes rod. Desuden mangler Brachyptera-arterne rygtorne på bagkropsleddene.

Nymfen af Brachyptera braueri kan kun adskilles fra Brachyptera risi ved at se på hannens sidste bagkropsled nedefra, hvor der er to krogformede strukturer overfor hinanden. Hos Brachyptera risi er disse let bøjede, mens de hos Brachyptera braueri er tættere snoet - som krøllen på en grisehale. Det skal dog siges, at Brachyptera braueri ikke findes i samme type vandløb som Brachyptera risi, og er enormt sjælden, og derfor er det med 99% sikkerhed altid Brachyptera risi, som man finder i et almindeligt dansk vandløb.

Udbredelse

: Brachyptera braueri er enormt sjælden i Danmark, og der er kun ét recent dansk fund fra Tvilum bro i Gudenåen i 1993. Arten forekom tidligere i Grejs å (seneste fund 1962), og desuden formentlig også i den resterende Gudenå nedstrøms Silkeborg. Hvorvidt arten stadig findes i Gudenå er ukendt, da der ved det seneste findested er stor vanddybde, hvilket gør den officiele prøvetagning besværlig. Brachyptera braueri findes stadig i en håndfuld vandsystemer i det svenske lavland. Arten er ikke registreret i Slesvig-Holsten, men findes længere nede i Tyskland.

Hvornår ses den?

: Arten har flyvetid i marts-april. Nymferne begynder deres udvikling i det sene efterår.

Biologi

: Arten lever, formentlig, ligesom sin søsterart, Brachyptera risi, som græsser på biofilm bestående af alger, cyanobakterier, mikrober og andet biologisk materiale. Dens munddele er udformet som børster. Den er en meget krævende art både i forhold til vandkvalitet og fysiske forhold, som kun kan findes i vandløb i topklasse. Arten har ringe spredning ved flyvning, og den spredes formentlig primært over større afstande ved at hægte sig fast på større fugle og pattedyr.

Levested

: Den lever i de bedste mellemstore-store vandløb på hård bund i form af sten eller dødt ved.

Trusler

: Organisk forurening og regulering af de større åer har formentlig været skyld i artens tilbagegang.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Lillehammer, A. 1988. Stoneflies (Plecoptera) of Fennoscandia and Denmark, Fauna Entomologica Scandinavica Volume 21. 50-70.

Mortensen, K. 2020 Slørvinger. Natur og Museum.

Bundgaard, P. 2007 Fotonøgle til nymferne af de danske slørvinger.

Fenoglio, S. 2009 et. al. Nymphal biology of Brachyptera risi (Morton, 1896) (Plecoptera: Taeniopterygidae) in a North Apennine Stream (Raly)

SLU Artdatabanken (2025). Artfakta: Brachyptera braueri. artfakta.se/tax/100505

Wiberg-Larsen, P., 2019. Slørvinger 2015-2016. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.

VanDa. Danmarks Miljøportal.

De senest indberettede arter i Naturbasen: