Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jonas Hansen Tchikai
    Foto: Jonas Hansen Tchikai
  • Fotograf: Jonas Hansen Tchikai
    Foto: Jonas Hansen Tchikai
  • Fotograf: John Holst
    Foto: John Holst

Atlas

: Kruset Vandaks overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En indtil meterlang rodfæstet vandplante med ofte noget forgrenet stængel.

Flydeblade findes ikke.

Bladene er langstrakt ovale til lancetformede, bølget-krusede, med fint tornet-tandet rand og i reglen med en lille brod i bladspidsen.

I begyndelsen er der ofte en indtil 1,5 cm. lang skedehinde ved bladfæsterne, men den visner hurtigt væk, og bør ikke bruges i bestemmelsen.

Stænglen er sammentrykt og med en midterfure, og ofte rødlig.

Frugten er stor, 4-7 mm. og har et karakteristisk langt næb, der er længere end halvdelen af frugtlængden unden næbbet.

Kruset Vandaks
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jonas Hansen Tchikai

Variation

: Hybrider med bl.a. Børstebladet Vandaks er kendt, men de er sjældne. De er intermediære og kan i reglen kendes på den bølgede rand af de langt smallere blade ift. Kruset Vandaks.

Forveksling

: Kruset Vandaks kendes let på de bølget-krusede blade med fint savtakket-tornet rand.

Både Hjertebladet og Græs-Vandaks kan have blade af noget lignende form, men de er ikke udpræget bølget-krusede. Hjertebladet vandaks har kort ovale blade med hjerteformet grund. Græs-Vandaks har desuden ofte flydeblade.

Butbladet Vandaks har meget smallere, båndformede blade og meget kortere næb på frugten.

Udbredelse

: Den er almindelig øst for Storebælt og aftager i hyppighed mod vest, og er således langt mindre almindelig i Jylland.
Kruset Vandaks - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Det meste af året.

Tidsmæssig fordeling

af Kruset Vandaks baseret på Naturbasens observationer:
Kruset Vandaks - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kruset Vandaks - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig vandplante rodfæstet vandplante, som ofte er vintergrøn.

Den har effektiv vegetativ formering med afbrækkede stængeltykker; formeringen med frø (nød-frugter) er også ret effektiv.

Etymologi:

Det latinske slægtsnavn Potamogeton er afledt af græsk potams = flod og géiton = nabo, altså "flodnabo" som en hentydning til voksestedet. "Crispus" betyder kruset og hentyder til det kruset-bølgede blade.

Det danske slægts- og artsnavn er selvforklarende.

Den har en ganske hurtig vækst, og er en af de vandaks, der udviser størst tålsomhed over for eutrofiering.

Levested

: Den vokser typisk på dyndbund i næringsrigt vand i søer og vandløb.

Den optræder ret ofte som pionerplante i nye søer, og også f.eks. i vandfyldte hjulspor og åer, der har været oprenset for nyligt.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danske Vandplanter. Bjarne Moeslund et al. Miljøstyrelsen - Danmarks Miljøundersøgelser. Miljønyt nr. 2 1990.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: