:Stænglerne er indtil 40 cm høje og ca. 1 mm tykke, står enkeltvis og har løgformet basis. De bærer et klaselignende, ret tyndblomstret aks. Der sidder ofte et par blade på den nedre del af stænglen. Bladene er 0,5-2 mm brede og linjeformede.
Blomsterne er 2-3 mm lange og hvide til blegviolette. Der er ikke noget egentlig bloster; derimod er en ret uanseelig blosteragtig udvækst fra støvknapbåndet ved grunden af hver støvdrager, der fungerer som bloster.
:Planten er i reglen let at kende fra Strand-Trehage, som den kan vokse sammen med på strandenge.
Kær-Trehage er iøjnefaldende meget spinklere med meget tyndere stængel og tyndere blade. Kær-Trehage har meget mere aflange frugter, som deler sig i 3 spaltefrugter, hvor Strand-Trehage har kortere, ægformede frugter, der deler sig i 6 delfrugter.
Udbredelse
:Hist og her til temmelig almindelig. Den er i tilbagegang, fordi dens foretrukne fugtige, lysåbne og kalkprægede voksesteder er i tilbagegang.
Hvornår ses den?
:Planten blomstrer juni-juli og er lidet iøjnefaldende uden for blomstringstiden, bortset fra vinterstandere.
Tidsmæssig fordeling
af Kær-Trehage baseret på Naturbasens observationer:
:Flerårig urt, hvis blomster bestøves med vindens hjælp. Frugterne spredes med vind og vand. Der dannes overvintringsknopper ved grunden af skuddet.
Frugten er en smalt oval spaltefrugt med 3, 6-9 mm lange, kølleformede delfrugter.
Blomsterne er først hunlige, hvor støvfanget udvikles først, og så når støvfanget er visnet, og frugten er begyndt at vokse, udvikles de 3 ydre støvknapper. Når disse er visnet og faldet af, udvikles de 3 indre støvknapper. Herved undgås selvbestøvning.
Det latinske slægtsnavn ”Triglochin” kommer af græsk ”tri-” = ”tre” og ”glokhin” = ”fremstående spids” og hentyder til, at frugterne under udviklingen kan stå næsten vandret udspærrede som 3 spidser.
Det danske slægtsnavn har samme betydning. Det latinske artsnavn "palustre" betyder "voksende i sumpe".
Planten danner ofte ret iøjnefaldende vinterstandere.
Levested
:Fugtig, næringsrig og åben, ofte kalkpræget bund. Den er almindeligst i enge og moser i indlandet, men kan også findes på strandenge.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
