:På lavt vand og udtørret bund er de bladplade-løse undervandsblade ikke nødvendigvis udviklet.
Når den vokser i rindende vand, kan flydebladene blive en del mere aflange.
Forveksling
:Vand-Pileurts flydeblade kan overfladisk ligne set på afstand, men de er i reglen væsentlige smallere, spidsere og fjernervede.
Typisk udviklet på en vis vanddybde er planten let kendelig på de meget lange skedehinder og de bladplade-løse undervandsblade.
På lavt vand og tørlagt bund, hvor undervandsblade ikke er udviklet, kan Svømmende Vandaks ligne Aflangbladet Vandaks, men den kendes her på de 5-8 cm lange, spidse skedehinder. Ingen andre vandaks har så lange skedehinder.
Ofte kan man se en lys vækstzone på flydebladenes stilk, lige hvor bladpladen starter. Denne karakter findes ikke hos andre vandaks.
Vand-Pileurt i flydebladsformen og uden blomster kan ligne på afstand, men den har mere spidse blade og de har kraftig midtnerve og nerverne er fjergrenede: www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse
I beskrivelsen af forvekslingsmuligheder er der ikke taget højde for eventuelle hybrider med andre vandaks, som sikkert forekommer.
Udbredelse
:Almindelig i hele landet. Vores mest udbredte vandaks.
Hvornår ses den?
:Det meste af vækstsæsonen. Blomstrer juni-august.
Tidsmæssig fordeling
af Svømmende Vandaks baseret på Naturbasens observationer:
:Flerårig urt. Vand-og flydeplante med krybende jordstængel. Formering ved frø og overvintringsknopper (turioner), der dannes i hjørner af undervandsbladenes stilke.
Der er sandsynligvis en økologisk kobling mellem Svømmende Vandaks og forekomsten af paddelarver, der fouragerer i de fri vandmasser, som larver af Stor Vandsalamander og Løgfrø. Muligvis kan de drage fordel af at kunne skjule sig under Svømmende Vandaks flydeblade, hvor de har en vis beskyttelse mod rovdyr både fra ovenvands og i vandet. Hvor de to arter forekommer, vil man næsten altid finde bevoksninger af Svømmende Vandaks.
Etymologi:
Det videnskabelige slægtsnavn Potamogeton kommer af græsk: potams - fod og geton - nabo med hentydning til voksestedet. Artsnavnet natans betyder svømmende. Det danske slægts- og artsnavn er på det nærmeste selvforklarende.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
