:Kun Børstebladet Vandaks og den forholdsvis sjældne, men sikkert oversete, Tråd-Vandaks har både skedehinde og bladskede, en karakter ingen andre danske vandaksarter har.
Men Tråd-Vandaks har altid butte blade uden spids, hvor en sådan spids altid findes hos Børstebladet Vandaks.
I brakvand kan man let forveksle Børstebladet Vandaks med arter af Havgræs, som også har både skede og skedehinde. De kan kendes sikkert fra hinanden på, at Børstebladet Vandaks på jordstænglen har 2 led for hvert opstigende skud, hvor Havgræs kun har 1 led mellem hvert opstigende skud. - Desuden har Børsebladet Vandaks blade, der er hele i spidsen, hvor de er tydeligtr flossede hos Havgræs.
Udbredelse
:Den er almindelig i brakvand ved og nær kysterne og temmelig almindelig i indlandet, bortset fra i de mest næringsfattige områder.
Hvornår ses den?
:I det meste af vækstsæsonen.
Tidsmæssig fordeling
af Børstebladet Vandaks baseret på Naturbasens observationer:
:Børstebladet Vandaks har effektiv frøformering og kan også sprede sig vegetativt med løsrevne skuddele. På jordstænglen udvikles karakteristiske overvintringsknolde (som Tråd-Vandaks dog også har).
Etymologi:
Pectinatus betyder "kamformet" og hentyder til, at de ret stive, smalle blade kan minde om tænderne i en kam. Se i øvrigt forklaringen ved Kruset Vandaks.
Levested
:Den findes hyppigst i fjorde, vige, laguner og kystnære grøfter o.l. med brakvandsforhold.
Den er også ret almindelig i indlandet, typisk i søer med højt elektrolytindhold som vejsøer o.l. Den kan og ses i rene søer med ret høj pH og ses ret ofte som pionerplante i nye søer, kalkgrav- og grusgravsøer m.v.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
