Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Klaus Bek Nielsen
    Foto: Klaus Bek Nielsen
  • Fotograf: Benny Bjørneboe Larsen
    Foto: Benny Bjørneboe Larsen
  • Fotograf: Benny Bjørneboe Larsen
    Foto: Benny Bjørneboe Larsen

Atlas

: Smalbuk overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Smalbukken er en stor, aflang, elegant bygget træbuk med en kropslængde på 15-27 mm. Den har et aflangt hoved med store, sorte, udstående øjne, og ret lange, tynde antenner bestående af 11 led. Hovedet er mørkebrunt til sort og er dækket af en tynd, kort brunlig til grålig behåring. Forbrystet er aflangt og lettere rørformet med en hvælvet overside med en tydelig midterkøl, og et puklet fremspring på hver side af midten, men en egentlig torn er der ikke tale om. Forbrystet er også mørkebrunt til sort og dækket af en kort, lysebrunlig til grålig behåring. Dækvingerne er markant bredere end forbrystet med en kraftigt indbuet forreste rand, og der er et stumpt fremspring langs den ydre forrand, der danner en slags skulder. Dækvingerne bliver tydeligt smallere bagtil, og bagerst har hver dækvinge en indbugtning, så der dannes et mindre, sprækkeformet mellemrum mellem dem. Dækvingerne har ret svage, uregelmæssige lister, der løber langs hele oversiden. Benene er lange og slanke, med tydelige apikaltorne yderst på skinnebenene, men er ellers tornløse, og lårbenene er lettere opsvulmede. Arten kan forekomme i vidt forskellige farvevarianter som nævnt nedenfor. Nogle steder kan man læse, at hanner generelt er brunlige mens hunner nærmest er sorte, men det er forkert. De markante og forskellige farvevarianter er ikke opdelt efter kønnet, og ses både hos hanner og hunner, endda ofte på samme lokalitet. Arten er kun lettere kønsdimorf, og hunner er generelt noget større end hanner, der normalt ikke bliver meget over 22-23 mm, og har en proportionelt større og noget kraftigere bagkrop. Hunnernes dækvinger smalner heller ikke helt så meget til bagud som hos hannerne, og kun hanner, især mindre eksemplarer, er smalle nok til, at navnet smalbuk egentlig giver mening. Hanner har også længere ben og antenner end hunner, og deres antennelængde svarer nogenlunde til kropslængden.
Smalbuk
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Martin

Variation

: Arten er yderst variabel med hensyn til farve, og kan forekomme i alt fra sorte til gulbrune eksemplarer. Forbryst og hoved er altid mørkfarvede selv hos brunlige eksemplarer, men hos sorte eksemplarer er disse kropsafsnit normalt også helt sorte. En typisk farvevariant, der er almindelig i Danmark, er lysebrunlige dækvinger, der enten er nærmest ensfarvede, eller bliver mørkere mod bagkropsspidsen. Nogle har tendens til, at være rødbrune i stedet for lysebrune, som ellers er det almindeligste. Brunlige eksemplarer har gulbrune til lysebrune ben, og lårbenene er altid sorte yderst. Forbenenes lår har normalt de mindste sorte aftegninger, de er lidt større på midterbenene, mens baglårene kan være halvvejs eller næsten helt sorte. Skinnebenene hos brune eksemplarer er normalt mørkere end lårbenene, og fødderne er normalt mørkebrune til sorte. En anden almindelig farvevariant ser fuldkommen anderledes ud, og er helt matsort. Sorte eksemplarer har også sorte ben, dog ofte lidt lysere skinneben og fødder. Brune eksemplarer har brunlig eller sortbrun bagkropsunderside og brunlig overside, mens sorte eksemplarer har gråsort bagkropsunderside og grålig bagkropsoverside. Hos sorte eksemplarer kan den gråbrunlige behåring på hoved og forbryst være særlig tydelig, men graden af behåring svinger også meget, og nogle eksemplarer har kun et ganske tyndt, spredt hårlag.

Forveksling

: Brunlige eksemplarer er ret lette at kende fra andre træbukke, ikke mindst i kraft af den store størrelse, men kan måske forveksles overfladisk med rød blomsterbuk, især hannerne, der også er brune. Rød blomsterbuks hanner er dog lysebrune nærmest over i det gulbrune, og har altid helt mørkebrune eller sorte lårben og lyse underben, ligesom rød blomsterbuk altid har noget kraftigere forbryst og knap så aflangt hoved, og den bliver heller ikke så stor. Derimod kan sorte eksemplarer af smalbuk ligne hanner af forskelligfarvet hækkebuk (Oxymirus cursor) nærmest til forveksling, men der er forskelle. Hannen af hækkebuk er generelt lidt mere klart sort i stedet for matsort, en smule kraftigere bygget, og dækvingerne virker mere parallelsidede og smalner ikke så meget til mod spidsen, men det kan variere. Den tydeligste forskel mellem de to er, at hækkebukkens han har to tydelige, aflange vulster på pronotums overside, og en stor, klart afsat trekantet torn langs pronotums sider, mens smalbukken mangler de dorsale vulster, og kun har en mere stump, afrundet trekant langs pronotums sider. Første antenneled er knap så kraftigt hos smalbuk som hos forskelligfarvet hækkebuk, og øjnene er større. Et godt kendetegn er tredje antenneled, der er meget aflangt og normalt dobbelt så langt eller mere som fjerde antenneled hos smalbuk, men noget kortere hos hækkebuk. Forskelligfarvet hækkebuk er heller ikke blomstersøgende som smalbuk.

Udbredelse

: Smalbukken er vidt udbredt i Europa, men den synes at være gået tilbage i mange europæiske lande i de senere årtier, uden tvivl som følge af, at det moderne skovbrug har fjernet mange af de ældre og døde træer fra skovene, og dermed berøvet arten sit livsgrundlag. Den er også ret vidt udbredt i Skandinavien, men dens hyppighed svinger, og den er generelt ikke almindelig i Sverige, og regnes for temmelig sjælden i Norge, hvor den især er kendt fra kystområderne i Sørlandet og Østlandet. Den danske rødliste betegner smalbukken som ikke truet, og vurderer, at dens bestandsudvikling i nyere tid har været stabil. Arten er en fortrinsvis østligt forekommende træbuk, og den er relativt vidt udbredt på øerne og i det østlige Jylland. Det vestligste fund i Danmark er fra Sødal Skov nord for Viborg. Den synes at være hyppigst forekommende på Sydsjælland og Lolland, men generelt er smalbuk en ret lokal, ikke almindelig art.
Smalbuk - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Smalbuk har sin hovedflyvetid i juni, men i varme år er den fremme allerede i sidste halvdel af maj, og den kan ses indtil første halvdel af juli måned, hvor flyvetiden ophører. Meget sene eksemplarer træffes af og til sidst i juli eller endda først i august.

Tidsmæssig fordeling

af Smalbuk baseret på Naturbasens observationer:
Smalbuk - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Smalbuk - månedlig fordeling

Biologi

: Smalbukken er en blomstersøgende træbuk, og den ses hyppigst, når den på varme, solrige dage kommer til blomstrende mjødurt, hvidtjørn, skvalderkål og en lang række andre skærmplanter. Man kan også være heldig at iagttage parringen på blomster, men ellers foregår dette i skovbunden eller på træstammer. Hunnen graver sig ned i jorden for, at lægge æg. Larverne lever af rødderne på døde løvtræer, eller døde rødder på stadigt levende løvtræer. Arten er bredspektret i sit valg af værtstræ, og måske har træets alder og tilstand, f.eks. nedbrydningsgrad og tilstedeværelse af forskellige svampe, en større rolle at spille end træets art. Smalbuk synes klart at foretrække større, ældre træer. Dyrene kendes fra f.eks. ahorn, ask, birk, bøg, eg, elm og rødel, men den kan også gå i æble- og pæretræer. Larven er en typisk træbukkelarve, med en ret lige, fed, hvidlig krop med tydeligt afsatte kropsringe og et lille, gulbrunt hoved med kraftige kæber. Larven har en stump torn på sidste rygled. Larvens udvikling varer to til tre år, og udvoksede larver opnår en størrelse af 3,5-4 cm.

Levested

: Dyrene er knyttet til ret åbne løvskovsområder på næringsrige jorde, men kan også træffes på træklædte overdrev og af og til i frugtplantager.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Bense, U. (1995): Longhorn beetles: illustrated key to the Cerambycidae and Vesperidae of Europe. Weikersheim, Germany; Margraf Verlag.

Hansen, G. (1978): Tømmemænd og blomsterbørn - en bog om træbukke. Skarv.

Hansen, M. (1996): Katalog over Danmarks biller. Entomologiske Meddelelser 64: 1-231.

Hansen, V. (1964): Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 33: 1-506.

Jensen-Haarup, A.C. & Henriksen, K. (1914): Danmarks Fauna 16. Biller III: Træbukke. G.E.C. Gads Forlag, København: 1-112.

Koch, K. (1991): Die Käfer Mitteleuropas. Ökologie. Volume 2. Krefeld, Goecke & Evers.

Thomsen, P.F. (2007): Træbukke. Natur og Museum 3: 1-35.

De senest indberettede arter i Naturbasen: