:Længde: 5,5-7 mm. Benene er sorte, undertiden med lidt lysere skinneben. Følehornene er rødgule, de 4-5 yderste led er sorte. Hovedet og scutellum er sorte. Pronotum er rødt med en rodplet der undertiden kan være opløst i 2 pletter eller mangle helt. Dækvingerne er røde med normalt 5 pletter på hver dækvinge, som kan være reduceret i antal eller helt manglende. Omvendt kan pletterne sjældent være sammenflydende så dækvingerne fremstår overvejende sorte.
Følehornenes 8.-10. led er kraftige, ikke længere end brede. Pronotums punktur er overvejende fin, kun mod siden kraftigere. Dækvingernes punktrækker er fine.
:Gonioctena quinquepunctata kan sjældent have overvejende sorte ben, men den adskiller sig ved at have lyst hoved, der kun sjældent er sort fortil, kraftigere punktur på pronotums midte, kraftigere punktrækker på dækvingerne, tydeligt længere 8.-10. følehornsled og smallere form. I øvrigt findes den på andre planter, idet den foretrækker Almindelig røn og Almindelig hæg.
Gonioctena decemnotata ligner meget i form og farvetegning, men adskilles let ved at have helt lyse ben og 2 rodpletter på pronotum. Den foretrækker Bævreasp og træffes kun sjældent på pil.
Udbredelse
:Kendt fra alle dele af Jylland, på nær Vestjylland, samt Sjælland.
Hvornår ses den?
:Maj-juli.
Tidsmæssig fordeling
af Sortplettet Pilebladbille baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
