Hedemøgbille

Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Morten DD Hansen
    Foto: Morten DD Hansen

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Sammenligning mellem hedemøgbille og lille møgbille, hvor pilene refererer til kendetegn omtalt i teksten.

Svær at bestemme!

forveksles meget let med lille møgbille, Aphodius pusillus

Atlas

: Hedemøgbille overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 3,5-5,5 mm. Dækvingerne er meget mørkt brunrøde og ganske blanke, mens pronotum er sort. Pronotums bagrand er randet langs hele bagkanten, bagskinnebenenes spids er beklædt med børster af uens længde. Scutellum har længdekøl, bagskinnebenene er kraftigt fortykkede, og endesporen er ganske bred, ligesom 1. bagfodsled er væsentligt tykkere end de andre. Stribningen på dækvingerne er ret fin.
Hedemøgbille
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Morten DD Hansen

Variation

: Især størrelsen varierer, men også de nævnte karakterers tydelighed kan variere.

Forveksling

: Med det blotte øje kan arten let forveksles med Lille møgbille, Aphodius pusillus. Hedemøgbille har dog et plumpt 1. fodled, stærkt udvidede bagskinneben med en meget bred øverste endespore på bagskinnebenet. Lille møgbille har en simpel endespore, ligesom 1. fodled er smalt. Et godt kendetegn er, at længden af mellemrummet mellem de to sidelister på bagskinnebenet er mindre end det halve af afstanden mellem sidste sideliste og skinnebensspidsen. Hos Lille møgbille er afstanden mellem sidesporerne væsentligt større. Min egen "formulering" er, at den nederste sideliste på bagskinnebenet hos Hedemøgbille er placeret højst halvvejs nede på skinnebenet, mens sidelisten hos Lille møgbille er placeret mere end halvvejs nede.

Andre kendetegn er, at Lille møgbille har helt flade kinder, mens Hedemøgbille har kantede kinder. Stribningen på dækvingerne hos Lille møgbille er mere markeret end hos Hedemøgbille. Endvidere har scutellum hos Hedemøgbille en tydelig længdekøl, som Lille møgbille mangler.

Udbredelse

: Arten er kendt fra ganske mange lokaliteter, men i nyere tid har udbredelsen været begrænset til de mest tørre og sandede egne af landet, primært Jylland, hvor den stadig findes på en god håndfuld lokaliteter. Arten er lokalt udbredt i det sydlige Sverige og det sydligste Norge, ligesom der er spredte bestande i det sydlige Finland. Længere sydpå i Europa er arten ligeledes lokalt udbredt.
Hedemøgbille - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Hedemøgbille er en forårs- og forsommerart, som kulminerer i maj-juni.

Tidsmæssig fordeling

af Hedemøgbille baseret på Naturbasens observationer:
Hedemøgbille - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hedemøgbille - månedlig fordeling

Biologi

: Voksne Hedemøgbiller findes i dyregødning, hvor fouragering finder sted. Arten angives at parasitere Trehornet skarnbasse, hvor æglægning finder sted i skarnbassernes ynglegange. Hedemøgbilles larver udvikles i de gødningsklumper, som de voksne skarnbasser har begravet til deres afkom.

Levested

: Hedemøgbille er en virkelig sandmarks- og hedespecialist, som kun findes på tørre, sandede og lysåbne arealer. De voksne biller træffes især i fåre- eller hjortegødning på de tørreste græsningsarealer.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Brussard, L., 1986: Kleptocopry of Aphodius coenosus (Coleoptera, Aphodiidae) in nests of Typhaeus typhoeus (Cleoptera, Geotrupidae) and its effect on soil morphology. - JournalBiology and Fertility of Soils 3: 117-119

Hansen, V. & K. Henriksen: Biller VI - torbister. Danmarks Fauna 29. København, 1925

Landin, B. O., 1961: Ecological studies on dung beetles (Coleoptera: Scarabaeidae). Opusc. Entomol. Suppl 19: 1227

Ljungberg, H. & K. Hall, 2009: Nyckel till svenska dyngbaggar. Länsstyrelsen i Gotlands län. Uppsala. 33 pp.

De senest indberettede arter i Naturbasen: