:Længde: 3,5-5,5 mm. Dækvingerne er meget mørkt brunrøde og ganske blanke, mens pronotum er sort. Pronotums bagrand er randet langs hele bagkanten, bagskinnebenenes spids er beklædt med børster af uens længde. Scutellum har længdekøl, bagskinnebenene er kraftigt fortykkede, og endesporen er ganske bred, ligesom 1. bagfodsled er væsentligt tykkere end de andre. Stribningen på dækvingerne er ret fin.
:Især størrelsen varierer, men også de nævnte karakterers tydelighed kan variere.
Forveksling
:Med det blotte øje kan arten let forveksles med Lille møgbille, Aphodius pusillus. Hedemøgbille har dog et plumpt 1. fodled, stærkt udvidede bagskinneben med en meget bred øverste endespore på bagskinnebenet. Lille møgbille har en simpel endespore, ligesom 1. fodled er smalt. Et godt kendetegn er, at længden af mellemrummet mellem de to sidelister på bagskinnebenet er mindre end det halve af afstanden mellem sidste sideliste og skinnebensspidsen. Hos Lille møgbille er afstanden mellem sidesporerne væsentligt større. Min egen "formulering" er, at den nederste sideliste på bagskinnebenet hos Hedemøgbille er placeret højst halvvejs nede på skinnebenet, mens sidelisten hos Lille møgbille er placeret mere end halvvejs nede.
Andre kendetegn er, at Lille møgbille har helt flade kinder, mens Hedemøgbille har kantede kinder. Stribningen på dækvingerne hos Lille møgbille er mere markeret end hos Hedemøgbille. Endvidere har scutellum hos Hedemøgbille en tydelig længdekøl, som Lille møgbille mangler.
Udbredelse
:Arten er kendt fra ganske mange lokaliteter, men i nyere tid har udbredelsen været begrænset til de mest tørre og sandede egne af landet, primært Jylland, hvor den stadig findes på en god håndfuld lokaliteter. På øerne er den kun i nyere tid kendt fra Romsø, Knudshoved og Tisvilde. Arten er sjælden i det sydlige Sverige og det sydligste Norge, ligesom der er spredte bestande i det sydlige Finland. Længere sydpå i Europa er arten lokalt udbredt.
Hvornår ses den?
:Hedemøgbille er en forårs- og forsommerart, som kulminerer i maj-juni.
Tidsmæssig fordeling
af Hedemøgbille baseret på Naturbasens observationer:
:Voksne Hedemøgbiller findes i dyregødning, hvor fouragering finder sted. Arten angives fakultativt at udøve kleptocopri hos Trehornet skarnbasse, hvor æglægning finder sted i skarnbassernes ynglegange. Hedemøgbilles larver udvikles i de gødningsklumper, som de voksne skarnbasser har begravet til deres afkom.
Levested
:Hedemøgbille er en virkelig sandmarks- og hedespecialist, som kun findes på tørre, sandede og lysåbne arealer. De voksne biller træffes især i fåre- eller hjortegødning på de tørreste græsningsarealer.
Brussard, L., 1986: Kleptocopry of Aphodius coenosus (Coleoptera, Aphodiidae) in nests of Typhaeus typhoeus (Cleoptera, Geotrupidae) and its effect on soil morphology. - JournalBiology and Fertility of Soils 3: 117-119
Hansen, V. & K. Henriksen: Biller VI - torbister. Danmarks Fauna 29. København, 1925
Landin, B. O., 1961: Ecological studies on dung beetles (Coleoptera: Scarabaeidae). Opusc. Entomol. Suppl 19: 1227
Ljungberg, H. & K. Hall, 2009: Nyckel till svenska dyngbaggar. Länsstyrelsen i Gotlands län. Uppsala. 33 pp.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
