:Aflangt oval, hvidlig skal med kraftige grove ribber, specielt i forenden. 5-6 cm lang. Umbo forskudt næsten helt hen i forenden. På tomme skaller kan man se to kraftige tænder i hver skaldel, og et langt bånd. Kappebugten er meget dyb - den når helt ind til midten af skallen, og vinklen mellem kappebugtens underste del og selve kappelinjen langs skallens underste kant er meget spids, som regel kun 20-30 grader.
:Kan forveksles med Almindelig boremusling, (Barnea candida), men denne har intet hængsel med tænder og bånd, og kappebugten er betydeligt mindre. Den når kun ca. 1/3 ind på skallen, og vinklen mellem bugtens underste del og kappelinjen er ret stor, ca. 60 grader.
Udbredelse
:Stammer oprindelig fra Amerika. Den er blevet indslæbt til England i slutningen af 1800-tallet, hvor man forsøgte at starte en produktion af Amerikansk østers, og derfor importerede store mængder yngel. Boremuslingernes larver fulgte med der. I Danmark findes den fra Nordsøen og et stykke ind i Kattegat, men ikke længere ind, da den ikke kan tåle brakvand.
Hvornår ses den?
:Levende eksemplarer ses normalt ikke, da dyrene lever indeboret i bundmaterialet, men man kan finde tomme skaller skyllet op mange steder.
Tidsmæssig fordeling
af Amerikansk Boremusling baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
