:Stor - op til 10 cm, aflangt ovale-kantede skaller med tilspidset forende og let afrundet-afskåret bagende. Skallerne er så stærkt hvælvede, at kanterne ikke mødes. I stedet gaber de både fortil (plads til muslingens kraftige fod) og bagtil (plads til muslingens ånderør). Skallens yderside er delt i to af en dyb fure, der løber på skrå fra umbo og bagud. Foran furen er skallen forsynet med kraftige radiære ribber, der er besat med torne. Bag furen er skallen relativt glat. På indersiden af skallen, lige under umbo, sidder en lang smal kalkpind. Her har fodens muskler siddet fasthæftet.
Nyeste foto. Billederne af Stor Boremusling har endnu ikke fået karakterer for identifikation. Giv karakter og vær med til at vælge det bedste ID-foto, som så vises her. Foto: Kim Woelders
Variation
:Tilføj tekst her...
Forveksling
:Den store boremuslings udseende er så specielt, at den ikke kan forveksles med andre muslinger. De andre danske boremuslinger er væsentligt mere regelmæssige i formen.
Udbredelse
:Vidt udbredt i Danmark fra Nordsøen og ned gennem Kattegat til den vestlige Østersø.
Hvornår ses den?
:Den levende musling ses meget sjældent, da den foretrækker dybder på et et par meter ellere mere, men skallerne kan af og til ses skyllet op på kysten, specielt i Vestjylland.
Tidsmæssig fordeling
af Stor Boremusling baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Boremuslinger borer sig ned i kridtlag, stift ler eller ind i træ, ved hjælp af sine skaller. Skallerne er ikke forbundet med et hængsel, så de kan bevæges i forhold til hinanden. Ved at rokke dem frem og tilbage, virker de som to hvælvede file, der langsomt rasper et cirkulært hul i det materiale muslingen var valgt. Muslingen skaller vokser i takt med, at den borer sig længere ind, så den kan ikke forlade hullet igen. Hulllet virker som beskyttelse mod rovdyr. Muslingen lever af plankton, som den filtrer fra det vand, den suger ind og ud gennem sine ånderør.
Levested
:Foretrækker hårde bundmaterialer, kridt, ler, tørvelag, træ og lignende, som den kan bore sig ind i.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.