Kan forveksles med Kegle-Vokshat, Gul Vokshat og Grøngul Vokshat. Gode kendetegn er det uforanderlige kød, den længdefibrede, tørre stok, og de næsten frie lameller. Et godt foto er ofte nødvendigt.
var. konradii kan kun bestemmes på sporerne.
Kendetegn
:Hatten bliver indtil 6 cm bred og har en tydelig spids, der ikke sjældent ender med en lille papil. Den er dog som ung langt smallere kegleformet. Den er fint radiærfibret.
Hatfarven er noget varierende fra gul til mørkere gulorange og varierer fra fedtet-slimet til næsten tør.
Lamellerne der så godt som fri, bleggule, ofte lysere end hatten. De for forholds brede og ikke særligt tætte.
Der er forvekslingsmuligheder med Konrads Vokshat; den vokser på udpræget kalkholdig bund, men kan ellers adskilles på sporestørrelse: Spidspuklet Vokshat: ca. 10-12,5 x ca. 5-6,5 my; Konrads Vokshat: ca. 9,5-12 x ca. 7-10,5 my. Der findes overgangsformer mellem Spidspuklet Vokshat og Konrads Vokshat, og mange regner dem for tilhørende samme art og være varieteter inden for denne.
På ikke udpræget kalkholdig bund må en feltbestemmelse af Spidspuklet Vokshat anses for forsvarlig.
Den kan ligne gule former af Kegle-Vokshat, men denne kendes ret let på, at stokken anløber sort ved kraftig og gentagen berøring.
For små individer er der mindre indlysende forvekslingsmuligheder med bl.a. Slimstokket Vokshat og Papil-Vokshat, der dog savner spidsen på hatten.
Gul Vokshat m.fl. har ikke den kegleformede hat.
Udbredelse
:Spidspuklet Vokshat forekommer temmelig sjældent til hist og her på egnede voksesteder i hele landet. Dens hyppighed er måske lidt undervurderet p.g.a. forveksling med især Gul Vokshat.
Hvornår ses den?
:Spidspuklet Vokshat kan være fremme juni-oktober afhængigt af vejrets fugtighed.
Tidsmæssig fordeling
af Spidspuklet Vokshat s.lat. baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:En ikke-mykorrhizasvamp, der lever af af nedbryde dødt organisk stof i jorden.
Levested
:Den vokser på overdrev og anses for at være en ret god indikator for denne beskyttede naturtype. Ifølge David Boertmann (bogen Vokshatte) er den fundet på 18 pct. af 238 undersøgte overdrev.
Min erfaring er, at den også kan findes andre steder, f.eks. langs vejkanter i sandede skove og plantager.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
