Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Klaus Bek Nielsen
    Foto: Klaus Bek Nielsen
  • Fotograf: Egon Krogsgaard
    Foto: Egon Krogsgaard
  • Fotograf: Conny Bruun
    Foto: Conny Bruun

Kendetegn

: Lucernetæge (Adelphocoris lineolatus) tilhører familien af blomstertæger. Det fuldvoksne dyr (imago) har en længde på 7,5–9,5mm og en grågrønlig, aflang krop. Antennerne er grønne ved roden og mere rødlige mod spidsen, og er ofte kun en smule kortere end kropslængden. Midt på dækvingerne (corium) ses en brun aftegning med form som en trekant, og på rygpladen bag hovedet (pronotum) er to sorte pletter placeret. På den karakteristiske trekant (scutellum) mellem dækvingerne findes to brunlige længdestriber. Lårene er grønlige med brune pletter og skinnebenene har kraftige sorte torne i små mørke pletter.

Der henvises til miridae.dk/udseende for visuel beskrivelse af blomstertægers udseende (morfologi).

Lucernetæge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Egon Krogsgaard

Variation

: Kropsfarven på det voksne dyr kan variere fra lys grøn til svagt brun og kan forandre sig gennem tægens livsforløb. Farveaftegningerne kan variere i tydelighed og form, og pletterne på rygpladen bag hovedet kan mangle. Både mørk og lys behåring kan forekomme på områder af kroppen. Unge dyr (nymfer) har grønne kroppe og mangler vinger, hvorimod vinger ses hos voksne individer. Desuden er den voksne hun sædvanligvis en smule mindre end hannen.

Forveksling

: To arter forveksles hyppigt med lucernetæge, da de ved første øjekast kan ligne. Det drejer sig om toplettet bederoetæge (Closterotomus norwegicus) og Adelphocoris quadripunctatus. Toplettet bederoetæge er normalt væsentligt mindre end lucernetæge, har kortere antenner og ofte knapt så mørke og kontrastrige aftegninger på dækvingerne. Desuden mangler længdestriberne. A. quadripunctatus er af lignende størrelse som lucernetæge, men kan genkendes ved sædvanligvis at have fire pletter og manglende længdestriber.

Artsbeskrivelser for de to arter kan findes her:

www.naturbasen.dk...toplettet-bederoetaege

www.naturbasen.dk...adelphocoris-quadripunctatus

Udbredelse

: Arten er udbredt og almindelig i hele Danmark. På verdensplan er den meget hyppigt forekommende og er udbredt i Europa, Nordafrika, det nordlige Asien og Mellemøsten. Med den øgede transport i starten af 1900-tallet blev den desuden indslæbt til Nordamerika, hvor den siden har spredt sig kraftigt.
Lucernetæge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Det voksne dyr kan ses fra medio juli til medio september.

Tidsmæssig fordeling

af Lucernetæge baseret på Naturbasens observationer:
Lucernetæge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Lucernetæge - månedlig fordeling

Biologi

: Arten har i Danmark én årlig generation og føden består af plantesaft, som suges op med sugesnablen. I starten af juli anbringer den voksne hun sine æg i værtsplantens stængel med sin læggebrod. Nogle af æggene udklækkes, men størstedelen af dem går i en hviletilstand (diapause) og overvintrer her. Lucernetægens udvikling sker, ligesom alle andre tæger, ved ufuldstændig forvandling (hemimetabol udvikling), en proces som involverer fem nymfestadier før dyret er fuldvoksent. I mange lande optræder lucernetægen som et alvorligt skadedyr på flere forskellige afgrøder, men i særdeleshed i lucernemarker. Dette gør sig dog ikke gældende i Danmark. Studier har vist, at arten er særligt tiltrukket af værtsplanter som er i blomst, da disse tilsyneladende fremmer både udvikling og overlevelse. Måden hvorpå tægen opsporer sin værtsplante afhænger i høj grad af lugtesansen, som ved mange insekter bruges til at opfange kemiske signaler fra det omgivende miljø. Det er blevet påvist, at naturlige kemikalier (semiokemikalier), som udskilles af de blomstrende planter, har en forbindelse til nogle af de sensorer (bl.a. kemosensoriske proteiner) der findes i tægens antenner, som opfanger ”duften”. Denne viden kan muligvis benyttes som en alternativ og mere miljøvenlig skadedyrsbekæmpelse. Dette kan blandt andet gøres ved, at manipulere lucernetægens adfærd og udnytte dens tiltrækning til de specifikke plantearter. Dyrene lokkes for eksempel til et andet sted, hvorefter de kan fjernes, og derved kan de omfattende skader arten påfører afgrøder verden over reduceres.

Levested

: Arten forekommer især på solrige, tørre eller halvfugtige områder, hvor den lever på forskellige plantearter. Dog er arter af ærteblomstfamilien (Fabaceae) i særdeleshed dens foretrukne værtsplanter.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
El-Shafie, Hamadttu Abdel Farag, and Jose Romeno Faleiro. 2017. 'Semiochemicals and Their Potential Use in Pest Management.' in (InTech).

Gao, Z., H. S. Pan, B. Liu, Y. H. Lu, and G. M. Liang. 2014. 'Performance of Three Adelphocoris spp. (Hemiptera: Miridae) on Flowering and Non-flowering Cotton and Alfalfa', Journal of Integrative Agriculture, 13: 1727-35.

Gaun, S. 1974. 'Blomstertæger.' in, Danmarks Fauna, Bind 81 (Dansk Naturhistorisk Forening).

Scudder, G. G. E., and R. G. Foottit. 2006. 'Alien true bugs (Hemiptera : Heteroptera) in Canada: composition and adaptations', Canadian Entomologist, 138: 24-51.
Skipper, Lars. 2013. 'Danmarks blomstertæger.' in, Danmarks Dyreliv, Bind 12 (Apollo Booksellers).

Xiao, Y., L. Sun, Q. Wang, Q. Zhang, S. H. Gu, A. Khashaveh, Z. W. Liu, and Y. J. Zhang. 2018. 'Molecular characterization and expression analysis of putative odorant carrier proteins in Adelphocoris lineolatus', Journal of Asia-Pacific Entomology, 21: 958-70.

en.wikipedia.org...Adelphocoris_lineolatus. Accessed 19.08.2020.

miridae.dk/udseende. Accessed 04.08.2020.

www.naturbasen.dk...toplettet-bederoetaege. Accessed 04.08.2020.

www.naturbasen.dk...adelphocoris-quadripunctatus. Accessed 04.08.2020.

www.naturbasen.dk...blomstertaeger. Accessed 28.07.2020.

De senest indberettede arter i Naturbasen: