:En stedsegrøn højst 30 cm. høj dværgbusk med krybende jordstængel.
Bladene sidder spredt og er lancetformede og læderagtige og med tilbagrullet rand. Oversiden er mørkegrøn, undersiden er dækket af et hvidgråt vokslag.
Blomsterne er lyst rosenrød, 5-tallige kroner, og sidder i spidsen af grenene på 2-3 cm. lange, røde stilke.
Der er 10 støvdragere, og de er forsynet med hornagtige udvækster.
:I den danske flora er der næppe indlysende forvekslingsmuligheder. Men en del haveplanter fra lyngfamilien kan ligne lidt. - Rosmarinlyng er sammenholdt med voksestedet en meget karakteristisk og let kendelig plante.
Af nordligt alpine planter, som ikke findes vildtvoksende i Danmark, kan den på bladene minde en smule om bl.a. Blålyng - Phylolodoce caerulea.
Udbredelse
:Rosmarinlyng er gået meget tilbage på grund af ødelæggelse af voksestederne. Den må betegnes som temmelig sjælden i Midt- og Nordjylland og ellers sjælden eller fraværende.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer i maj-juni, men er let at kende på de stedsegrønne, lancetformede blade uden for blomstringssæsonen.
Tidsmæssig fordeling
af Rosmarinlyng baseret på Naturbasens observationer:
:Rosmarinlyng har vegetativ formering ved sin krybende jordstængel. Blomsterne besøges af honning- og pollensøgende insekter.
Planten er giftig og indeholder et narkotisk virkende stof, andromedotoxin.
Etymologi:
Linné gav den navnet Andromeda, fordi han fandt den i Lapmarken voksende i sump og lysende op ved sin skønhed.
Andromeda var i den græske mytologi datter af Kong Kepheus af Etiopien og Kassiopeia. Moren pralede af´, at Andromedas skønhed overgik selv havnymfernes (nereidernes) og så blev havguden Poseidon grundigt sur og sendte et væmmeligt ødelæggende havuhyre, hvis ødelæggelser kun kunne afværges ved at Andromeda blev ofret til det. Hun blev lænket til en klippe for at afvente uhyrets komme, men blev befriet af helten Perseus, medens tid var.
Polifolia betyder "med blade som hos Polium" - en sydeuropæisk læbeblomst.
Det danske Rosmarinlyng hentyder til bladenes lighed med rosmarins blade, som er ganske slående.
Levested
:Sure højmoser og hedemoser, hvor den ofte vokser i tørvemosset.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
