Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Emil Lütken
    Foto: Emil Lütken
  • Fotograf: Caroline Bayer Frøhling
    Foto: Caroline Bayer Frøhling
  • Fotograf: Caroline Bayer Frøhling
    Foto: Caroline Bayer Frøhling

Atlas

: Tyttebær overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Almindelig tyttebær er en 5-30 cm høj vintergrøn dværgbusk, som ofte vokser i store bestande. Stænglen er opret-opstigende, med hårede, krumme grene. Bladene er stedsegrønne, 8-20 mm, glinsende mørkegrønne, udrandede, med tydelige sidestrenge og har indrullet rand. På undersiden er bladene mat bleggrønne med mørke kirtler.

Blomsterknopperne anes omkring maj og i juni ses de små hvidlige-lyserøde blomster. Blomsterne er klokkeformede og sidder i korte klaser, de er 4-fligede, med udragende griffel. Støvdragerne er hårede.

Hen på sensommeren, i august og september, modner de røde kuglerunde bær, og lyser op mellem bladene. Bærrene er ca. 5-8 mm.

Tyttebærrene indeholder store mængder af benzoesyre, som er naturens eget konserveringsmiddel. Bærrene bliver mest brugt til syltetøj, især som tilbehør til vildt og steg.

Man kan også lave en bjesk af bærrene, som skal stå dækket med vodka eller snaps i 3-4 måneder.

Tyttebær
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Caroline Bayer Frøhling

Variation

: Bærrene kan sjældent være hvide. Kan danne hybrider med Blåbær (Vaccinium myrtillus).

Forveksling

: Kan forveksles med Hede-Melbærris (Arctostaphylos uva-ursi), men her er bladene helrandede og bredest over midten, med netagtig nervation, flad rand og uden kirtler på undersiden.

Udbredelse

: Temmelig almindelig i Nord-, Midt og Vestjylland, sjældnere i øvrige Danmark
Tyttebær - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Buskene ses hele året.

Tidsmæssig fordeling

af Tyttebær baseret på Naturbasens observationer:
Tyttebær - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tyttebær - månedlig fordeling

Biologi

: Oftest vegetativ formering ved underjordiske udløbere, men frøene spredes også af fugle.

Levested

: Vokser på mager husumrig bund. Heder, fyrreskove, mosekanter, overdrev og klipper.

Vokser ofte tæt ved eller imellem Revling, Hedelyng og andre arter fra lyngfamilien.

Tyttebær dyrkes også og bruges i haver, hvor man ønsker et bunddække. Disse trives bedst i surbundsjord i sol-halvskygge.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den nye nordiske flora, Vilde planter i Norden af Jessen og Mentz

De senest indberettede arter i Naturbasen: