:Almindelig mosebølle er en løvfældende dværgbusk på 10 til 70 cm i højden.
Grenene er brune, cylindriske og jævne, og kan blive meget gamle.
Bladene er spredte, flade, 10 25 mm, omvendt ægformede og helrandede, på undersiden blågrønne. Bladene har ofte et rødbrunt skær, især i randen af bladene. Bladene har smukke røde og gule høstfarver.
Blomsterne er hængende og krukkeformede med tilbagebøjede flige. Blomsterfarven spænder fra hvid, sart lyserød til rød. Blomstringen sker i maj og juni.
Bærrene er blåduggede og aflange til kantede og har farveløs midte. Smagen er sødlig og uden videre smag. Bærrene er modne omkring august afhængigt af året, men indtørrede bær ses ofte på busken senere på året.
:Kan for nybegynderen forveksles med blåbær, men denne plante har kantede grønne grene, savtakkede blade og runde saftige bær. (Man bliver blå i munden af at spise blåbær).
Udbredelse
:Almindelig i Jylland og dele af Nordsjælland, sjælden i øvrige Danmark.
Hvornår ses den?
:Hele året.
Tidsmæssig fordeling
af Mose-Bølle baseret på Naturbasens observationer:
:Løvfældende dværgbusk, ofte bestanddannende. Frugten er et bær. Vegetativ formering sker ved hjælp af underjordiske udløbere, hvor Mosebølle ses tætvoksende i flere meters brede grupper.
Forgrening sker ved sideskud i de øvre bladhjørner. Skuddenes endeknop dør som regel. Fra sideknopperne, der er beklædte med tætstillede, brunlige knopskæl, fremkommer nye sideskud fra nogle af de øverste bladhjørner.
Andre knopper nærmest skudspidserne er florale og frembringer kortskud med en til to blomster.
Mosebølle er foderplante til nogle sommerfugle, bl.a. Bølleblåfugl og Grøn busksommerfugl.
Mosebøllebær kan bruges til bjesk, uden den store smagsfylde, men med stor dyb farve.
Levested
:Mosebølle vokser på mager tørvebund i fugtig og tør hede. I lavninger, men også på bakkeskråninger, hvor den har bidt sig fast. Naboerne er Hedelyng, Revling, Tyttebær, Blåbær og hedens øvrige vækster.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
