Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Eva Scheel
    Foto: Eva Scheel
  • Fotograf: Martin Liebermann
    Foto: Martin Liebermann
  • Fotograf: Inge Nagstrup
    Foto: Inge Nagstrup

Atlas

: Hede-Melbærris overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En lav, ofte tæppedannende dværgbusk med stedsegrønne blade.

Bladene har mørkegrøn overside og lysegrøn underside og er bredt æg-lancetformede og helrandede. Bladundersiden er tydeligt netnervet og uden de røde punktkirtler, som Tyttebær har.

Blomsterne er blegrøde, nikkende og sidder 4-10 sammen i endestillede klaser.

Frugten er en skinnende rød, kugleformet stenfrugt med 5-10 sten og ret tørt, melet kød.

Hede-Melbærris
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Eva Scheel

Forveksling

: Den kan let forveksles med Tyttebær, men har imodsætning til denne netnervet struktur i bladene (fjernervet hos Tyttebær) og er uden de røde kirtler på bladundersiden, som Tyttebær har.

Bjerg-Melbærris fandtes på Dejbjerg Lyng i Vestjylland fra 1872-ca. 1930, og kan tænkes at genindvandre fra Skandinavien (Norge) ved fuglespredning af frøene. Den kendes fra Hede-Melbærris på at have fint savtakkede blade og og længere, indtil 1 meter lange skud og kun 2-5 blomster i klasen.

Udbredelse

: Den findes hist og her til temmeligt almindeligt i Vestjylland, og er sjælden i det øvrige Jylland. På Øerne findes den kun på Melby Overdrev i Nordsjælland, et sted ved Sejrøbugten og ved Dueodde på Bornholm.
Hede-Melbærris - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer maj-juni og kan uden for blomstringen ret let kendes på de vegetative karakterer.

Tidsmæssig fordeling

af Hede-Melbærris baseret på Naturbasens observationer:
Hede-Melbærris - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hede-Melbærris - månedlig fordeling

Biologi

: Den formerer sig ved rodskud og udløbere. Blomsterne bestøves af honning- og pollensøgende insekter.

Det er en gammel lægeplante, som indeholder glykosiderne arbutin og methylarbutin, som skal være virksomme mod visse blærelidelser.

Etymologi:

Arcthostaphylos er dannet af græsk arktos - bjørn og staphle - drueklase, altså "bjørnedrue".

Uva-ursi betyder ligeledes "bjørnedrue" af üva - drue og ursi - genitiv af ursus - bjørn på latin.

Det danske melbærris kommer af de melede, ret smagsløse bær og ris i betydningen grenkost el.l.

Levested

: På tørre heder, langs veje og på skråninger, hvor bunden på forskelligvis holdes åben.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen 1956 ff., Branner og Korch.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-

De senest indberettede arter i Naturbasen: