:En lav, ofte tæppedannende dværgbusk med stedsegrønne blade.
Bladene har mørkegrøn overside og lysegrøn underside og er bredt æg-lancetformede og helrandede. Bladundersiden er tydeligt netnervet og uden de røde punktkirtler, som Tyttebær har.
Blomsterne er blegrøde, nikkende og sidder 4-10 sammen i endestillede klaser.
Frugten er en skinnende rød, kugleformet stenfrugt med 5-10 sten og ret tørt, melet kød.
:Den kan let forveksles med Tyttebær, men har imodsætning til denne netnervet struktur i bladene (fjernervet hos Tyttebær) og er uden de røde kirtler på bladundersiden, som Tyttebær har.
Bjerg-Melbærris fandtes på Dejbjerg Lyng i Vestjylland fra 1872-ca. 1930, og kan tænkes at genindvandre fra Skandinavien (Norge) ved fuglespredning af frøene. Den kendes fra Hede-Melbærris på at have fint savtakkede blade og og længere, indtil 1 meter lange skud og kun 2-5 blomster i klasen.
Udbredelse
:Den findes hist og her til temmeligt almindeligt i Vestjylland, og er sjælden i det øvrige Jylland. På Øerne findes den kun på Melby Overdrev i Nordsjælland, et sted ved Sejrøbugten og ved Dueodde på Bornholm.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer maj-juni og kan uden for blomstringen ret let kendes på de vegetative karakterer.
Tidsmæssig fordeling
af Hede-Melbærris baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
