:Lille Kejserguldsmed har en kropslængde på 62-75 mm. Arten er karakteristisk med de grønne øjne og en overvejende brun krop. Begge køn har en gul ring på første bagkropsled.
Hannen kendes på den blå saddel på 2. og 3. bagkropsled.
Hunnen er mere uanselig og er jævnt brun. Den har en sort, bred linje på bagkroppen og delvis røgfarvede vinger.
Hos unge individer er farverne mere blege, og øjnene er ikke tydeligt grønne.
Forveksling
:Arten kan forveksles med Stor Kejserguldsmed og Brun Kejserguldsmed. Stor Kejserguldsmed er en betydeligt større art. Hannens bagkrop er mere blåfarvet og forkroppen er grøn, så den fremstår generelt mere farverig. Brun Kejserguldsmed er på størrelse med Lille Kejserguldsmed og er også overvejende brun. Hannen kan kendes på, at den blå saddel er mindre og ikke går ned på siden af kroppen, som den gør hos Lille Kejserguldsmed. Brun Kejserguldsmed kan desuden adskilles på de brune øjne.
Udbredelse
:Lille Kejserguldsmed blev første gang registreret i Danmark på Bornholm ved Safirsøen i 2016, hvor Mogens Holmen fandt to nymfer. Den har en livskraftig bestand i Safirsøen, og der er desuden registreret territoriehævdende hanner ved flere andre søer på Bornholm. Derudover er arten siden 2016 registreret (i starten enlige hanner, men i tiltagende grad også hunner og par) på Amager, Sjælland, Langeland, Lolland-Falster og Møn, og siden 2021 er den dukket op på spredte lokaliteter i Jylland og på Samsø. Arten har i de senere år etableret sig over store dele af Sydsverige, så det er sandsynligt, at den vil fortsætte sin spredning også i Danmark.
Hvornår ses den?
:I Danmark er arten hidtil registreret flyvende fra begyndelsen af juni til slutningen af august.
Tidsmæssig fordeling
af Lille Kejserguldsmed baseret på Naturbasens observationer:
:Lille Kejserguldsmed har en 1-2 årig livscyklus. Æglægningen foretages i tandem i modsætning til Stor Kejserguldsmed, hvor hunnen foretager æglægningen alene. Æggene bores ind i dødt plantemateriale.
Hannen patruljerer frem og tilbage på lange strækninger over åbent vand, mens hunnen fører en mere tilbagetrukket tilværelse.
Levested
:Arten kan forekomme i forskellige typer af søer, men foretrækker større søer i f.eks. gamle stenbrud, lergrave, og kalkbrud.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
