:Blåvinget Pragtvandnymfe kan kun forveksles med sin søsterart, Blåbåndet Pragtvandnymfe med hvilken den ofte lever sammen. Har man et stillesiddende individ foran sig er sagen ofte klar, idet hannerne har ensfarvede blå vinger, hvorimod hanner af Blåbåndet Pragtvandnymfe har mere eller mindre gennemsigtige vinger med et tydeligt blåt bånd på midten. Hunner af Blåvinget Pragtvandnymfe fremstår typisk lidt mere kedelige i farverne i forhold til Blåbåndet Pragtvandnymfe, idet denne arts hunner har grønne metalskinnede vinger og krop. Under gode observationsforhold er sagen ofte klar, men forbipasserende individer kan med deres hoppende flugt være svære at artsbestemme. Stor påpasselighed skal også udvises ved artsbestemmelse af yngre individer.
Udbredelse
:Blåvinget Pragtvandnymfe er vidt udbredt i Midtjylland, fra øst til vest. Mindre udbredt i Nord- og Sydjylland, på Fyn, Sjælland og Bornholm. Arten mangler helt på Lolland, Falster og Møn.
Blåvinget Pragtvandnymfe har formodentlig haft generel tilbagegang i store del af landet, men har - ligesom mange andre vandløbsinsekter - genvundet det tabte terræn inden for de seneste 20-30 år.
Hvornår ses den?
:Blåvinget Pragtvandnymfe er på vingerne fra sidst i maj og frem til starten af august.
Tidsmæssig fordeling
af Blåvinget Pragtvandnymfe baseret på Naturbasens observationer:
:Efter forvandlingen og indtil kønsmodningen ses Blåvinget Pragtvandnymfe ofte langt fra ynglestederne, og ikke sjældent bliver man overrasket over at se arten langs skovbryn eller i haver. Efter parring borer hunnen æggene ind i forskellige vandplanter, mens hannen bevogter hende. Arten lægger således ikke æg i tandem som mange andre vandnymfer. Under æglægningen kan hunnen til tider kravle helt ned under vandoverfladen.
Arten er 2 eller 3 år om udviklingen. Nymferne lever i undervandsvegetation (neddykkede/emergente planter) nærmest bredden, hvor vandhastigheden er lille. De lever af andre smådyr, som fanges med masken. Både denne og dens slægtning orienterer sig om muligt bytte ved hjælp af de bemærkelsesværdigt lange antenner; andre vandnymfer orienterer sig ved hjælp af veludviklede øjne. Brugen af antenner hos pragtvandnymferne til pejling af bytte er formodentlig en tilpasning til periodevis dårlige lysforhold ved levestedet (tæt vegetation og uklart vand).
Levested
:Begge vore pragtvandnymfer forekommer udelukkende i vandløb, og har samme levevis, herunder 2-3 årig livscyklus. De er derfor primært adskilt mht. levested. Således forekommer Blåvinget Pragtvandnymfe i vandløbssystemernes øvre dele, dvs. små til mellemstore vandløb, mens Blåbåndet Pragtvandnymfe forekommer nedstrøms i større vandløb. De to arter kan dog sagtens optræde sammen, hvor udbredelserne støder op til hinanden. Der er formodentlig tale om en fordeling efter vandtemperaturen, som stiger i nedstrøms retning. Temperaturen har også indflydelse på vandets iltindhold, som aftager med stigende temperatur, men generelt er iltforholdene som udgangspunkt gode ned gennem vandløbssystemerne..
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
