:Gulvinget Hedelibel har en kropslængde på ca. 31-37 mm. Oftest har bagvingen hos begge køn et iøjnefaldende stort safrangult felt ved basis, hvilket gør arten let at kende. I nogle tilfælde (specielt hos visse hunner) kan udstrækningen af dette gule felt dog være meget mindre, så det minder om det, man ser hos nogle af de andre hedelibeller. Benene er sorte med en gul stribe. Den udfarvede han har en rød bagkrop og hunner og unge hanner er gule til gulbrune.
:Der er størst risiko for forveksling med Rødåret Hedelibel. Rødåret Hedelibel har dog helt tydeligt lyst røde vingevener og et lysere vingefelt end Gulvinget Hedelibel. Rødåret Hedelibels øje er lyst blåt på den nederste halvdel, hvor Gulvinget Hedelibels er brunt til gult.
I sjældne tilfælde kan hunnen af Gulvinget Hedelibel helt mangle gul farve i vingen, og den kan da minde Stor og Almindelig Hedelibel. Gulvinget Hedelibel har dog lyse vingemærker, og mangler den sorte tegning på forsiden af brystet set fra oven. Alternativt kan man nærstudere skedeklappen.
Udbredelse
:Gulvinget Hedelibel har tidligere været meget almindelig, men er i nyere tid noget mere sporadisk forekommende.
Hvornår ses den?
:Gulvinget Hedelibel er på vingerne fra midten af juni og til midten af september.
Tidsmæssig fordeling
af Gulvinget Hedelibel baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Gulvinget Hedelibel har en et-årig livscyklus. Det er en art der, på trods af at den virker som en svag flyver, er kendt for at vandre over store afstande.
Levested
:Gulvinget Hedelibel træffes ofte i lavvandede vandhuller med en del vegetation. Den findes også ofte i sommerudtørrende vandhuller. Den kan tilmed trives i brakvand.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.