Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Bo Nielsen
    Foto: Bo Nielsen
  • Fotograf: Kent Olsen
    Foto: Kent Olsen
  • Fotograf: Kent Olsen
    Foto: Kent Olsen

Atlas

: Brun Kejserguldsmed overvåges i Atlasprojektet Danmarks Guldsmede

Kendetegn

: Brun Kejserguldsmed har en kropslængde på 61-65mm og et vingefang på 95-102mm. Denne art er karakteriseret ved at have et forholdsvist stort rundt hoved, sammenlignet med kroppens smalle, aflange udformning, hvilket adskiller den fra andre arter i slægten. Brun Kejserguldsmed har en brungul bagkrop (abdomen) med en mørk længdegående stribe. Hos hannerne vil 2. bagkropsled på oversiden være klart blåt, hvorimod farven hos hunnerne er svagere og i violette nuancer.

Udformningen af vingernes ribbenet kan derudover benyttes som kendetegn. Vingeribberne A1 og CuP som starter under trianglen, er delt af tre rækker celler. Derudover er vingemærket forlænget, og analtrianglen er manglende.

Brun Kejserguldsmed
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørgen Peter Kjeldsen

Variation

: Den blå markering på 2. bagkropsled kan som nævnt tidligere variere en del i farve hos hunnerne.

Forveksling

: Brun Kejserguldsmed er meget sjælden, og derfor er det en god idé at overveje forvekslingsmulighederne med følgende andre arter:

-Lille Kejserguldsmed er nok den mest oplagte forvekslingsrisiko, men denne er mørkere, den blå saddel hos hannen ses også på siden af kroppen og ikke kun ovenpå, og så har den grønne øjne.

-Hunnen hos Stor Kejserguldsmed kan i nogle tilfælde ligne Brun Kejserguldsmed, hvis dens aftegninger er slørede som følge af æglægning i beskidt vand. Dog er hunnerne hos Stor Kejserguldsmed anderledes, idet forkrop og øjne er mere grønlige. Derudover er Stor Kejserguldsmed en del større.

-De voksne hunner vil ligeledes kunne forveksles med Kileplet-Mosaikguldsmed som har en (rød)brunlig krop, dog vil denne art have grønne øjne, samt gule diagonale striber på siden af forkroppen og en gul kile-tegning på 2. bagkropsled.

-Brun Mosaikguldsmed er ligeledes (mørkere) brun og har et blå mosaikmønster på bagkroppen og lyse diagonale striber på siden af forkroppen. Denne art har desuden et tydeligt blåt felt i de ellers brune øjne - til forskel fra de rent brune øjne der ses hos Brun Kejserguldsmed.

Udbredelse

: Indtil 2019 var Brun Kejserguldsmed i Danmark udelukkende fundet på Bornholm, i Gadegårdsløkken lige vest for byen Nylars, august 1995.

I denne forbindelse blev talrige larver af arten observeret på lokaliteten; en lille dam placeret i lysåben vegetation.

I forbindelse med invasionen i Nordeuropa i forsommeren 2019 er arten imidlertid fundet ved såvel Blåvand som i Thy og på Amager, og den må formodes at optræde flere steder i landet.

Dens sjældenhed i Danmark hænger sammen med, at Brun Kejserguldsmed er en tropisk eller subtropisk art, der er hjemmehørende i dele af Afrika, Mellemøsten og Sydvest Asien.

I Danmark er Brun Kejserguldsmed karakteriseret som en sjælden trækgæst, hvilket stemmer fint overens med denne arts migrerende adfærd. Brun Kejserguldsmed har de største migrerings-afstande blandt alle arter af guldsmede, og har været observeret så langt nordpå som Island. Ynglende bestande forekommer spredt og tilfældigt i Sydeuropa, mens migrationer under særligt favorable vejrforhold kan resultere i pletvise forekomster i Nordeuropa. Arten kan tænkes at blive mere hyppig i Nordeuropa i forbindelse med klimaændringer i fremtiden.

Brun Kejserguldsmed - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Brun Kejserguldsmed har flyvetid hele året i dens normale udbredelsesområde i troperne og subtroperne, mens ses i Europa mest i sommerhalvåret. Afhængigt af vejr- og ikke mindst vindforholdene kan individer af den dog nogle gange spredes helt til Nordeuropa også i vinterhalvåret.

Tidsmæssig fordeling

af Brun Kejserguldsmed baseret på Naturbasens observationer:
Brun Kejserguldsmed - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Brun Kejserguldsmed - månedlig fordeling

Biologi

: Generelt flyver individer af Brun kejserguldsmed gerne i skumringen, og hannerne ses ofte patruljere over søen, hvor de holder til. Under parring lægges æggene i tandem, hvor begge køn er koblet sammen. Som hos andre guldsmede findes hos hannerne dels et primært kparringsorgan, der sidder placeret på 9. bagkropsled, og er et primitivt organ der benyttes til holde hunnen fast og styre hendes placering under parring. Desuden findes et sekundært parringsorgan, der sidder placeret på undersiden af 2. og 3. bagkropsled, og fungerer som det egentlige parringsorgan, hvis funktion er sædoverførsel. Hunnerne har et enkelt kønsorgan der sidder placeret på undersiden af 8. og 9. bagkropsled. Æggene lægges gerne på flydende plantemateriale, og klækker få uger efter under optimale forhold. Hos guldsmede ses generelt en ufuldstændig forvandling, hvilket vil sige, at de ikke har noget puppestadium. Det betyder også, at de juvenile individer (kaldet nymfer) på nogle måder minder om små udgaver af de adulte. Efter at æggene er klækket, forbliver nymferne i vandet, mens de færdigudviklede voksne individer lever i luften. Generelt lever Brun kejserguldsmed som prædator på mindre insektarter.

Levested

: Brun kejserguldsmed yngler i stillestående, lavt og varmt vand; især vådområder med søer og vandhuller er foretrukne. Derudover finder arten varmere klima gunstigt.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Brøndum, L. & Olsen, K. & Nielsen, O.F., 2015, Bestemmelsesnøgler til rovfluer, mejere og guldsmede, Natur og Museums nøglekompendium 1, side 38-83, Naturhistorisk Museum.

Nielsen, O.F., 1998, De danske guldsmede, Danmarks Dyreliv, bind 8, side 137-140, Apollo books.

Khan, B.A., 1973, The copulatory complex of Hemianax ephippiger (Burmeister) (Aeshnidae: Anisoptera), Zoological journal of the Linnean Society, volume 52, Issue 1, side 1-7.

Edelaar, P & Dijkstra, K.D. & Dingemanse, N.J., 1996, Hemianax ephippiger: a new dragonfly for The Netherlands (Odonata: Aeshnidae), Ent. Ber., Amst 56 12, side 192-195.

De senest indberettede arter i Naturbasen: