:Blå libel har en kropslængde på ca. 40-48 mm. Blå libel er den kraftigste og bredeste af vores libeller. Forkroppen er brun med lyse skulderstriber, bagkroppen er blå på den kønsmodne han og gul-gulbrun på hunnen og nyforvandlede individer. Langs bagkroppen har den tydelige gule sidepletter. Disse kan være svære at se på den kønsmodne blå han. Blå libel har tydelige mørke vingefelter ved både forvinge- og bagvingebasis.
:Blåpudringen af hannen varierer med alderen, hvor helt unge hanner slet ikke har blåpudring. Gamle hunner kan forekomme ret mørke.
Forveksling
:Blå libel har en meget karakteristisk bred bagkrop ulig andre danske arter. Den kan dog i farten forveksles med Spidsplettet libel. Blå libel har dog en væsentlig større mørk vingefelt ved forvingebasis og lyse skulderstriber, som mangler ved Spidsplettet libel.
Hunnerne og unge hanner kan i farverne også minde om Fireplettet libel. Her skilles de to arter let ad på tilstedeværelsen af de fire nodalpletter, der giver Fireplettet libel sit navn.
I farten kan den også forveksles med Stor blåpil. Blå libel har en væsentlig bredere bagkrop, og så har den mørke vingefelter ved for- og bagvingebasis som mangler helt ved blåpilene.
Udbredelse
:Blå libel er en almindelig art og findes udbredt i hele Danmark.
Hvornår ses den?
:Blå libel ses på vingerne fra midten af maj til starten af august.
Tidsmæssig fordeling
af Blå Libel baseret på Naturbasens observationer:
:Ligesom de andre libeller er blå libeller ofte meget territoriale og benytter sig af faste udsigtpunkter langs bredden, hvor den overvåger sit territorium. Hannerne holder dog større territorier end Fireplettet libel og Spidsplettet libel, hvilket typisk gør at bestandstætheden af Blå libel-hanner er noget lavere end for Fireplettet libel. Larven er hårdfør og tåler nogen grad af forurening og udtørring. Larven er 1 - 2(-3) år om udviklingen.
Levested
:Blå libel er en guldsmed der kan findes i stort set alle slags stillestående vande, og findes ofte i små næringspåvirkede vandhuller. Den findes tit i små havedamme. Den optræder også ofte som pioner-art i nyetablerede vandhuller.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
