:Plettet smaragdlibel har en kropslængde på ca. 50-55 mm, omtrent som de øvrige smaragdlibeller. På forkroppen er den skinnende metallisk grøn med nogle gule pletter på siden. Bagkroppen er sort med svagt metalskær og md gule pletter ned langs siden. Pletterne er størst og tydeligst hos hunnen. Øjnene er grønne oventil hos kønsmodne individer.
:De gule pletter på bagkroppen kan blive ret mørke og næste forsvinde med alderen. Øjnene er brune på nyforvandlede individer.
Forveksling
:Plettet smaragdlibel kan let kendes fra de øvrige smaragdlibeller på de gule pletter ned langs bagkroppens sider samt på siden af forbrystet. Hos ældre individer kan pletterne dog være svære at skelne på afstand.
Hvis ikke den ses så godt kan den forveksles med de øvrige smaragdlibeller. Se under disse for kendetegn til adskillelse af arterne.
Udbredelse
:Plettet smaragdlibel er hovedsagelig en østdansk art med sin primære forekomst på Sjælland, især Nordsjælland. Der er få spredte fund af arten i Øst- og Midtjylland samt Fyn.
Hvornår ses den?
:Plettet smaragdlibel er på vingerne fra slutningen af maj til slutningen af august. Hovedvægten af artens forekomst er i juni-juli.
Tidsmæssig fordeling
af Plettet Smaragdlibel baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Modsat de andre smaragdlibeller ses plettet smaragdlibel sjældent over åbent vand. I stedet ses hannerne ofte over sumpede eller lavvandede steder med tæt vegetation af halvhøje eller høje sumpplanter som f.eks. starer. Her patruljerer de roligt og påfaldende lidt sky rundt i deres territorier, ofte indenfor 1-2 meter over vegetationen. Uden for yngleområderne ses arten nok især i skovlysninger, hvor den som regel søger føde ret højt oppe i luften. Larven kan overleve kortvarige udtørringer ved at grave sig ned i vådt mudder. Plettet smaragdlibels udvikling til adult er 2-3 årig.
Levested
:Plettet smaragdlibel yngler i soleksponerede søer, vandhuller og moser. Tilsyneladende såvel næringsfattige som næringsrige (fra kalkrige til moderat sure), dog ofte i moseområder og gerne i områder med tæt bredvegetation af f.eks. rørsump, pilekrat eller andet lignende. Larven kan findes i kanten af egentlige vandhuller og søer, men også på små stabilt våde steder i f.eks. rigkær, overgangsfattigkær og starsumpe.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
