:Siv-mosaikguldsmed ligner meget højmose-mosaikguldsmed og baltisk mosaikguldsmed, og kan være vanskelig at skelne fra især højmose-mosaikguldsmed.
Siv-mosaikguldsmed har en gul plet på bagsiden af hvert øje. Denne plet mangler både baltisk og højmose-mosaikguldsmed.
For at skelne mellem siv-mosaikguldsmed og højmose-mosaikguldsmed, skal man kigge på følgende kendetegn:
- Forvingekanten på siv-mosaikguldsmed er gullig, mens den er mørk brun ved højmose-mosaikguldsmed.
- Siv-mosaikguldsmed har en gul plet på bagsiden af øjet, som mangler ved højmose-mosaikguldsmed.
- Tværs over fronten af ansigtet løber en smal sort streg; ved siv-mosaikguldsmed er denne ens smal i hele sin længde, ved højmose-mosaikguldsmed er denne relativ bred ved øjet.
- Farvetegning på siden af forkroppen; siv-mosaikguldsmed har to lyse brede bånd, mellem hvilke der er et lille lyst felt. Højmose-mosaikguldsmed har tilsvarende to brede bånd, men med et smallere sammenhængende bånd imellem disse to.
- på bagkroppen er der mere kontrast mellem de gule og blålige pletter ved siv-mosaikguldsmed hanner end ved højmose-mosaikguldsmed hanner.
For at skelne siv-mosaikguldsmed fra baltisk mosaikguldsmed kan følgende kendetegn bruges:
- Hunner af baltisk mosaikguldsmed har skulderstriber i samme omfang som hannerne, hvor hunnerne ved siv-mosaikguldsmed stort set ikke har skulderstriber.
- Et kendetegn for begge køn er udformningen af den mørke T-formet tegning på oversiden af næsen. Ved baltisk mosaikguldsmed er stilken længere og smallere end ved siv-mosaikguldsmed.
- Baltisk mosaikguldsmed har desuden heller ikke de lyse gule pletter bag øjet, som ses ved siv-mosaikguldsmed.
Udbredelse
:Siv-mosaikguldsmed forekommer hovedsagligt i midtjylland og nordsjælland. I resten af landet forekommer den noget spredt.
Hvornår ses den?
:Siv-mosaikguldsmed kan typisk træffes på vingerne fra juli til oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Siv-Mosaikguldsmed baseret på Naturbasens observationer:
:Udviklingen fra æg til voksen tager mellem 2-5 år. Æggene lægges typisk i plantemateriale i eller under vandoverfladen, f.eks. tørvemosser, siv, star og andet.
Levested
:Siv-mosaikguldsmed findes i næringsfattige søer, hedesøer, vandhuller, og moser med surt vand.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.