Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Lars Pedersen
    Foto: Lars Pedersen
  • Fotograf: Lars Pedersen
    Foto: Lars Pedersen
  • Fotograf: Lars Pedersen
    Foto: Lars Pedersen

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Figuren viser to forskellige hunner af Måne-vandnymfe, begge af Mogens Holmen. Ved 1. ses det karakteristiske nakkeskjold (pronotum) men en tydelig firkantet tap på bagkanten. 2. viser de lyse felter ved basis af 8. bagkropsled der er karakteristisk for artens hunner.

Atlas

: Måne-Vandnymfe overvåges i Atlasprojektet Danmarks Guldsmede

Kendetegn

: Hanner af måne-vandnymfe har som oftest en halvmåneformet tegning på bagkroppens 2. led. Generelt er hannerne ret mørke med mere sort end blåt på bagkroppen. Har man først bestemt arten med sikkerhed på en lokalitet kan man efterfølgende gå og udpege arten mellem de andre vandnymfer alene ved, at arten fremstår mørk.

Hunner kan kendes på udformningen af pronotum, hvor bagkanten har en tydlig tap, samt at den har lyse felter ved basis af 8. bagkropsled (se figur 1).

Måne-Vandnymfe
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Dorthe Mikkelsen

Forveksling

: Måne-vandnymfe forveksles lettest med spyd-vandnymfe. Der kan forekomme hanner af spyd-vandnymfe, hvor tegningen på 2. bagkropsled ligner det, man ser hos en typisk han af måne-vandnymfe. Her er det vigtigt at kigge på bagkroppens 3. led, hvor det sorte på oversiden fortil ikke ender som en særligt lang sort spids på midten, men som tre ganske korte spidser, der når lige langt frem. Desuden har hanner af måne-vandnymfe som helhed et klart mørkere udseende end hanner af spyd-vandnymfe. Begge arter kan i øvrigt have en grønlig underside.

Arten kan overfladisk forveksles med de øvrige blå vandnymfer.

Udbredelse

: Måne-vandnymfe må anses for at være en overset art af følgende årsager: Arten forekommer lokalt, ofte ikke i stort antal, ligner flere andre arter og har en temmelig kort flyvetid på den enkelte lokalitet.

Måne-vandnymfe er efterhånden fundet en del steder i Midtjylland, men også Fyn, Sjælland og Bornholm har hver især nogle kendte lokaliteter.

De kommende år vil sandsynligvis vise, at arten er til stede endnu flere steder i landet i det omfang, der er egnede ynglesteder.

Måne-Vandnymfe - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Måne-vandnymfe har en kort flyvetid. På den enkelte lokalitet er den måske ikke på vingerne mere end 4 uger, men i landet som helhed flyver den fra midt i maj og til starten af juli.

Tidsmæssig fordeling

af Måne-Vandnymfe baseret på Naturbasens observationer:
Måne-Vandnymfe - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Måne-Vandnymfe - månedlig fordeling

Biologi

: Måne-vandnymfe lægger æg i tandem. Æggene klækker efter få uger hvorefter nymfen er 1 eller 2 år om sin udvikling.

Levested

: Måne-vandnymfe finder man oftest i moseområder eller i rene, ret klarvandede mesotrofe vandhuller, der er let basiske eller sure. Arten forekommer dermed til dels på den samme type lokaliteter som spyd-vandnymfe, og nogle steder findes de to arter sammen. Det ser dog ud til, at måne-vandnymfe i større grad end spyd-vandnymfe kan findes på lokaliteter med klarvandede og let basiske vandhuller. Ynglestederne indeholder oftest flydeblade af vandaksarter. I en del tilfælde her i landet er måne-vandnymfe fundet ynglende i vandhuller, der tillige vides at være velfungerende ynglesteder for padden løgfrø.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dijkstra, K-D. 2006. Field Guide to the Dragonflies of Britain and Europe. British Wildlife Publishing

Nielsen, O.F. 1998. De Danske Guldsmede. Apollo Books

Askew, R.R. 2004. The Dragonflies of Europe. Harley Books

Billquist, M., Smallshire D. and Swash A. 2012. Svenska Trollsländeguiden. Hirschfeld Media

De senest indberettede arter i Naturbasen: