:Baltisk Mosaikguldsmed er en stor kleppert med en kropslængde på ca. 75-81 mm. Den virker generelt en anelse større og kraftigere end de øvrige mosaikguldsmede.
Den har det typiske mosaikmønster på bagkroppen, hannen med blå farver og mørke aftegninger, hunnerne er blegere i farverne. På siden af forkroppen har den to brede gule bånd, og som oftest er der kun antydning af en lys plet imellem disse. Den har gule forkanter på forvingerne, ligesom Siv-Mosaikguldsmed, og minder i det hele taget om en kraftig Siv-Mosaikguldsmed, med ekstra knald på farverne.
:Baltisk Mosaikguldsmed ligner til forveksling Højmose-Mosaikguldsmed og Siv-Mosaikguldsmed. Den kan være vanskelig at skelne fra disse to, især Siv-Mosaikguldsmed.
Baltisk Mosaikguldsmed har en relativ lang smal stilk på det sorte anker (T) på oversiden af næsen. Ved både Siv- og Højmose-Mosaikguldsmed er denne stilk tydeligt kortere og tykkere.
Derudover har hunnerne af Baltisk Mosaikguldsmed lyse fuldstændige skulderstriber ligesom hannen. Hunner af Siv- og Højmose-Mosaikguldsmed har meget reducerede skulderstriber. Hunner af Baltisk Mosaikguldsmed har også en gul bagkant på øjet, hvilket ikke ses ved Siv-Mosaikguldsmed.
Hanner af Baltisk Mosaikguldsmed har meget kraftigt blå øjne og pletter på bagkroppen. De farvede pletter på bagkroppen er større end hvad der ses ved Siv-Mosaikguldsmed.
For at skelne Baltisk Mosaikguldsmed fra Siv-Mosaikguldsmed kan i øvrigt også bruges, at Baltisk Mosaikguldsmed er helt mørk på bagsiden af hovedet/øjnene, hvor Siv-Mosaikguldsmed har en gul plet.
For at skelne Baltisk fra Højmose-Mosaikguldsmed kan i øvrigt bruges at Baltisk Mosaikguldsmed er helt gul på forkanten af forvingen (ligesom Siv-Mosaikguldsmed), hvor Højmose-Mosaikguldsmed er brunlig.
Udbredelse
:I Danmark er arten kun fundet i Vejlerne ved Limfjorden og nærliggende lokaliteter (Bulbjerg/Lild Strand, Nordmors). Det var i Han Vejle, at Baltisk Mosaikguldsmed blev fundet som ny for landet i 2006.
Hvornår ses den?
:Baltisk Mosaikguldsmed er på vingerne fra slutningen af juni til slutningen af august. Aktiviteten topper dog i juli.
Tidsmæssig fordeling
af Baltisk Mosaikguldsmed baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Baltisk Mosaikguldsmeds hanner patruljerer ivrigt deres territorier som de øvrige mosaikguldsmede. Hunnen lægger æg i plantemateriale som tagrør og dunhammer.
Levested
:Baltisk Mosaikguldsmed findes, i dens europæiske udredelse, ofte i næringsrige vande hvor der er en dominans af tagrør og/eller dunhammer på relativt dybt vand. I dele af udbredelsen yngler den i brakvand, men på de danske ynglelokaliteter er vandet meget tæt på at være helt ferskt.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
