:Lille Farvevandnymfe er en af vores allermindste vandnymfer. Hunner kan variere meget i farve på hoved, forkrop og underside af bagkrop. Udfarvede hunner har dog altid ensfarvet sort overside på bagkroppen. Hanner har også sort overside på bagkroppen dog med blå tegninger på 8. og 9. led.
:Lille Farvevandnymfe forveksles let med Stor Farvevandnymfe. Det gælder især unge individer og hunner. Formen af pronotum samt oversiden af bagkroppen er dog meget gode karakterer. Det tofarvede vingemærke adskiller den fra Lille Rødøjet Vandnymfe samt de blå og sorte vandnymfer, dog ikke Stor Farvevandnymfe.
Udbredelse
:Lille Farvevandnymfe er truffet enkelte steder på Sjælland, Fyn og Bornholm samt flere steder i Jylland (inkl. ældre fund i Sønderjylland). I betragtning af artens spredningsevne og, at den kan være svær at registrere, må Lille Farvevandnymfe altid kunne forventes at være til stede på en egnet lokalitet. Til trods for det er arten blevet eftersøgt forgæves mange steder i den østlige del af landet.
Hvornår ses den?
:Lille Farvevandnymfe kan være på vingerne fra starten af maj og til sidst i september.
Tidsmæssig fordeling
af Lille Farvevandnymfe baseret på Naturbasens observationer:
:Lille Farvevandnymfe er som sin nære slægtning, Stor Farvevandnymfe, god til at sprede sig til nye lokaliteter, hvor den kan være ganske talrig. Hunner af Lille Farvevandnymfe lægger æggene alene og udviklingen tager typisk et år. Arten træffes af og til meget tidligt på sæsonen. I disse tilfælde kunne det være interessant om arten også kunne registreres flyvende i sensommeren, hvilket kunne indikere at Lille Farvevandnymfe kan have to generationer på et enkelt år ligesom det er tilfældet længere mod syd i Europa.
Levested
:Lille Farvevandnymfe træffes på mange forskellige typer af lokaliteter udover nyetablerede søer/vandhuller. Også brunvandede moser og sommerudtørrende klitsøer kan huse faste, men typisk små bestande.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
