:Spidsplettet libel har en kropslængde på ca. 40-45mm. Unge individer er gul-orange med en tydelig sort streg ned langs midten af bagkroppen. Den kønsmodne han er blåpudret med en sort bagkropspids, hvorimod hunnen ændrer farve mere til gul-brun / brunlig. Ældre hanner har tydeligt grå-blå øjne.
Spidsplettet libel har et tydeligt mørkt felt på bagvingens basis, og et aflangt smalt mørkt felt på forvingens basis. Både hanner og hunner har ofte mørke vingespidser.
:Helt gamle hunner kan blive meget mørke og virke næsten ensfarvede på kroppen. Undertiden kan gamle hunner have en vis blåpudring af bagkroppen, dog ikke så kraftigt som hos de ældre hanner. Hannerne kan efter parring miste en stor del af blåpudringen midt på bagkroppen.
Omfanget af de mørke pletter på vingespidserne varierer mellem individer, fra at være meget tydelige til slet ikke at være til stede.
Forveksling
:Spidsplettet libel kan forveksles med Blå libel, hvor hannen også er blå og hunnen er gul-brun til brunlig. De mørke felter ved vingebasis er væsentlig mindre ved Spidsplettet libel, især feltet ved forvingebasis skiller sig ud. Spidsplettet libel mangler også helt de lyse felter som Blå libel har langs bagkropsiderne, samt de lyse skulderstriber (antehumeralestriber). Endelig har Spidsplettet libel en slank kropsbygning sammenlignet med Blå libel.
Hunner kan forveksles med fireplettet libel, her skilles de to arter let ad på tilstedeværelsen af de fire nodalpletter der giver fireplettet libel sit navn.
De mørke vingefelter ved basis og vingespidsen skiller spidsplettet libel fra de to blåpile arter. Både stor og lille blåpil mangler disse.
Udbredelse
:Spidsplettet libel er relativt sjælden i Danmark og findes i nyere tid hovedsaglig i dele af Midtjylland og af Vest- og Sydsjælland.
Tidligere har den desuden været fundet bl.a. ved Furesøen (Nordøstsjælland), ved Tryggevælde Å (Sydøstsjælland), ved Arreskov Sø (Fyn) og ved Hald Sø (Midtjylland)
Hvornår ses den?
:Spidsplettet libel ses på vingerne fra tidlig maj til tidlig august.
Tidsmæssig fordeling
af Spidsplettet Libel baseret på Naturbasens observationer:
:Spidsplettet libel har en adfærd, der minder meget om Fireplettet libels, hvad angår territorium og brug af udkigspunkter. Hannerne kan være meget tro mod udvalgte udkigspunkter og vil vende tilbage til den samme gren gang på gang.
I Danmark er larverne 2(-3) år om udviklingen.
Levested
:Spidsplettet libel stiller krav til vandkvalitet og habitatstrukturen. Den findes i Danmark i relativt rent rindende vand med en varieret bredvegetation, eller i rene søer med en god bestand af flydebladsarter.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
