:Nordisk kærguldsmed har en kropslængde på ca. 31-40 mm, og er en af vores mindre guldsmede. Hunner og unge hanner er mørke med lyst gule pletter på de første 7 bagkropsled. Hos hannen, skifter bagkropspletterne med tiden farve over orange til mørk rød. Hos helt gamle hunner kan de gule pletter være ret mørke.
:Nordisk kærguldsmed kan meget let forveksles med lille kærguldsmed.
BEMÆRK Nedenstående kendetegn er ikke 100 procent konsistente, brug derfor flere til artsbestemmelse.
- Forkanten af forvingen er lyst gul hos nordisk kærguldsmed, hvor den er mørkebrun til sort hos lille kærguldsmed.
- Ved hannerne har Nordisk kærguldsmed oftest rødlige vingepletter, hvor lille kærguldsmed oftest har mørke vingepletter. Der kan dog forekomme individer af lille kærguldsmed med lidt rødlige vingemærker så denne karakter er ikke helt entydig.
- Den mørke plet på forvingernes basis er meget lille og afgrænset hos nordisk kærguldsmed, og pletterne på bagkroppen er større end ved lille kærguldsmed.
- Udbredelsen af pletter på bagkroppen kan varierere meget, men generelt har nordisk kærguldsmed mere farve på bagkroppen end lille kærguldsmed.
Det kan være svært at adskille nordisk kærguldsmed fra lille kærguldsmed med de overnævnte karakterer og man bør bruge flere kendetegn til at afgøre ID, istedet for blot at bero sig på en enkel.
Hvis man er usikker kan sagen afgøres ved at fange individet og kigge på kønsorganerne. Her henvises til figurene i f.eks. Dijkstra eller Fogh.
Nordisk kærguldsmed kan også forveksles med stor kærguldsmed. Stor kærguldsmed er væsentlig større og kraftigere og har væsentlig større pletter på bagkroppen. Den sidste plet på bagkroppen er stor og citrongul til gul, også på den kønsmodne han.
Udbredelse
:Nordisk kærguldsmed er ret almindelig i den vestlige del af landet og i nord-sjælland. Den forekommer mere sporadisk i resten af landet, og er kun sjældent fundet på Fyn i nyere tid.
Hvornår ses den?
:Nordisk kærguldsmed er på vingerne fra slutning af april/starten af maj og til midten af juli. Den er ofte den tidligste af de ægte guldsmede og kommer typisk en til to uger før lille kærguldsmed.
Tidsmæssig fordeling
af Nordisk Kærguldsmed baseret på Naturbasens observationer:
:Nordisk kærguldsmed er 2-3 år om udvikling til adult.
Levested
:Nordisk kærguldsmed findes ofte de samme steder som lille kærguldsmed, altså i vandhuller og søer med surt vand, som hedesøer, tørvemoser og skovsøer. Den kan dog også trives i mere næringsrige søer og vandhuller.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.